Der er ikke tilstrækkelig viden om mennesker med usynlige handicap og særlige behov, og der er mangel på personale. En ny lov, der fastlægger rettigheder for personer med handicap, er i øjeblikket i høring. For at sikre, at loven ikke blot bliver til pynt uden at blive anvendt korrekt, skal mange aspekter tages i betragtning.
Af Paarnannguaq Mathiassen, forkvinde, Siumut Ilulissat
Oversat (AI) – Når det drejer sig om mennesker med usynlige handicap og særlige behov, er manglende inddragelse og lytning til de berørte en stor udfordring. Hvis vi som samfund ikke ændrer vores normer, vil vi ikke opnå betydende fremskridt, selvom vi vedtager ny lovgivning.
Det bør tydeligt fremgå i loven, hvad kommunernes opgaver og forpligtelser er, for at sikre, at ansvaret ikke kan omgås. Vi, der har erfaring med at hjælpe mennesker med usynlige handicap, ved udmærket, hvor udfordrende det kan være. Det er desværre ofte tilfældet, at dem, der burde hjælpe i dag, ikke er i stand til at handle.
Ingen vil tage et ansvar
At være forælder til et barn med usynligt handicap og særlige behov er ekstremt udfordrende i vores nuværende system og med den støtte, vi får. Ingen myndigheder samarbejder med os. Vi bliver konstant sendt frem og tilbage mellem forskellige kontorer, hvor ingen vil påtage sig ansvaret, og vi møder mange hindringer. Skolerne, kommunerne og Selvstyret skyder skylden på hinanden, og ingen vil tage et ansvar.
Ligesom de politisk valgte, som også undgår at tage ansvar, skyder skylden på hinanden og modsiger hinanden.
Politikernes interesse for emner som usynlige handicaps og særlige behov må siges at være minimal. De bør seriøst fokusere på at sikre gode løsninger for vores mest sårbare borgere, da det er deres opgave at finde de bedst mulige løsninger for samfundets svageste.
Lad os håbe, at forholdene bliver bedre.
Forslaget til Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap kan på mange måder vurderes som positivt. Vi skal dog sikre, at loven ikke igen skaber forhindringer for personer med usynlige handicaps og særlige behov.
For eksempel bør der ikke opstilles hindringer for uddannelsesmuligheder eller andre former for støtte på grund af manglende forståelse af, hvad der er på spil. Det er i hvert fald mit håb.