Siumuts medlemmer af Inatsisartut gik ikke fra salen under behandlingen af spørgsmålet omkring udvinding af uranholdige råstoffer for at demonstrere imod sig selv i Inatsisartut. Det er vigtigt at tage denne debat seriøst, fordi emnet er vigtig for vort lands økonomiske formåen i fremtiden
Af Vivian Motzfeldt, medlem af Inatsisartut
(Oversat) Et flertal, Inuit Ataqatigiit og Naleraq, stemte beslutningen om forbud af udvinding af uranholdige mineraler med over 100 ppm igennem, hvilket også må betyde, at der blandt godkendte forundersøgelser der er over denne grænse, ikke længere må foregå forundersøgelser, uanset hvordan initiativet i øvrigt måtte stille sig af hensyn til miljøet.
Koalitionen der for det meste argumenterede uden underbygget viden og mest på formodninger, lagde også en masse problematiske påstande i skoene på oppositionen. Blandt disse var begreber som ´tidsspilde´, ’ikke rigtig klog’, ´spild af penge´ og lignende.
Siumut accepterer ikke denne form for sprogbrug overfor Inatsisartut. Siumut har ikke deltaget i dialogen for at underminere mulige kompromisser. Omvendt har Siumut forsøgt at række hænderne ud med mulige kompromisser, fordi emnet er af stor betydning for vores økonomiske formåen og videre færd som et folkeslag. Siumut har brugt al sin energi på at finde en holdbar og sober løsning på spørgsmålet, og for at imødegå, at spørgsmålet endnu engang bliver genstand for en splittende debat i Inatsisartut.
Det er derfor beklageligt, at spørgsmålet stadig flagrer i luften – også selvom et spinkelt flertal i Inatsisartut har taget beslutningen. Selvom spørgsmålet nu foreløbigt er afsluttet med mangelfulde begrundelser, fastholder Siumut, at partiet ikke vil fremme, at spørgsmålet i en sådan form bliver genoptaget i Inatsisartut. Hvis der skal ske en ændring i fremtiden, må det ske ved, at vores samlede samfund tager stilling til spørgsmålet.
Det seneste valgt til Inatsisartut er ikke en folkeafstemning om uran. Koalitionen har forsøgt at få det til at se ud som om, at det er tilfældet, og det vurderer Siumut som værende til skade for vores demokrati. Nogle forsøger at få det samlede samfund til at tro, at sagen om en enkelt mineprojekt må være det samme som en udelukkelse af samtlige andre potentielle projekter. Det er naturligvis slet ikke korrekt.