ForsidenMeninger

Befolkningen ført bag lyset: var “Øvelse” i virkelighedenkrigsforberedelse?

Af: Ineqi Kielsen politisk næstformand for Siumut og Ane Lone bagger, kandidater til folketingsvalget for Siumut

De nye oplysninger om danske militære aktiviteter i Grønland i januar 2026 rejser alvorlige
spørgsmål om håndteringen af situationen og den information, der er blevet givet til den
grønlandske befolkning.


Det, der tidligere er blevet præsenteret som en militær øvelse, fremstår nu som konkrete og
omfattende forberedelser til en potentiel væbnet konflikt. Indsættelsen omfattede blandt andet
sprængstoffer og medicinsk beredskab – elementer, der normalt forbindes med operative situationer
og ikke almindelige øvelser.


Det er bekymrende, at en situation af så stor betydning for Grønlands sikkerhed tilsyneladende er
blevet fremstillet som mindre alvorlig, end den reelt var.


Ansvarsforholdene må afklares:
Den danske regering har haft ansvaret for de overordnede beslutninger, mens Naalakkersuisut har
haft ansvaret for at kommunikere situationen til den grønlandske befolkning.
På den baggrund står det uklart, om befolkningen har fået et retvisende billede af situationens alvor.
Grønland har i praksis været i et forhøjet beredskab med risiko for militær konfrontation – uden den
nødvendige åbenhed og tydelige kommunikation.


Det udfordrer tilliden og understreger behovet for større gennemsigtighed fremadrettet.
Grønland må ikke placeres i centrum af stormagtskonflikter uden fuld indsigt og inddragelse af
både myndigheder og befolkning.


Der er derfor behov for klarhed:
Hvem traf beslutningen om at betegne situationen som en øvelse?
Hvad vidste Naalakkersuisut – og hvornår?


Siumut: Tiden er inde til forandring
Hvis Siumut opnår repræsentation i Folketinget, vil vi arbejde for, at rammerne ændres, så
Grønland fremover bliver fuldt inddraget i lignende situationer.


Vi vil arbejde for øget åbenhed, reel grønlandsk indflydelse og en mere ligeværdig rolle i
Rigsfællesskabet.


Grønland skal tale, når der tales om Grønland.


Vi vil om nødvendigt arbejde for en uvildig undersøgelse af forløbet og en tydelig placering af
ansvar.


Grønland skal ikke bringes i en potentiel krigssituation uden, at befolkningen er informeret om
situationens alvor. Sagens alvor viser derudover hvor vigtigt det er at baserne ikke placeres i de
beboede områder.

Translate »