En flot og fortrøstningsfuld plan for bygderne blev ellers fremlagt i 2016, men implementering af planerne blev aldrig iværksat
Af Laura Laura Táunâjik Uitsatikitseq, medlem af kommunalbestyrelsen i Sermersooq
Til trods for mange tomme huse i bygderne står ubenyttet, står flere og flere familier og unge uden bolig. Boligbyggeriet er igennem de seneste år gået i stå, hvor man roligt kan sige at boligbyggeriet er gået helt i stå, hvor lyden af søm blive hamret er saga blot. Tilbage står gamle huse, som er aldeles uegnet til beboelse. Unge mennesker bor hos deres forældre, bedsteforældre eller familier, skønt de ønsker frihed, men ikke har mulighed for dette.
Lærerboligerne er bygget i 1960’erne, og kan ikke længere betragtes som gode og trænger til modernisering, men også disse bliver ikke udviklet, fordi man ikke ønsker at ændre på situationen. Skønt ansættelse af uddannet lærere i bygderne kan afstedkomme bedre resultater for børnene, bliver lærerboligerne ikke moderniseret, trods stort behov. Det medfører at børn i 7. klasse-trintest ikke opnår ret gode resultater. Såfremt man ønsker at ændre dette, må der gennemføres løsninger på de grundlæggende problemer, nemlig ved at gennemføre boligbyggeri. Hvis kommunerne ikke magter opgaven alene, må Grønlands Selvstyre træde til og dele udgifterne.
En flot og fortrøstningsfuld plan for bygderne blev ellers fremlagt i 2016, men implementering af planerne blev aldrig iværksat. Håbet er nu helt slukket. Dette til trods for udvikling i fiskeriet med løbende forbedringer, men der gennemføres ingen boligmæssige byggerier. Dette skaber en stor fortvivlelse hos bygdeboerne. Når fiskeriet bliver udviklet, må dette suppleres med andre former for udvikling. Er det blevet sådan, at ”alle er stillet lige, men nogle andre er lidt mere værdifulde?”.
Beskyttede boliger til ældre og alderdomshjem i bygderne og sågar byerne er meget nedslidte. Boligerne er uegnede til beboelse, defekte fyrvarmere, utætte vinduer, kloakrør under husene og fugtigt indeklima. Husenes tilstand er sikkerhedsrisiko og sundhedsmæssigt uforsvarligt. Der kommer sne ind i nogle huse, nogle huse er så utætte at regn løber direkte ind i huset. Det er ikke så underligt, at skimmelsvamp kan forekomme, og derfor er mange boliger uegnet til beboelse for ældre.
Den største del af ansvaret ligger hos kommunen, men der er for få tiltag og mangelfuld indsats. Man peger på bevillinger under Grønlands Selvstyre, hvor der er afsat 27 mio. kr. til formålet. Men hvis ikke man laver oplysningskampagne om midlernes eksistens, kommer der heller ingen ansøgninger. Og når der ikke gennemføres fremstød, vil der heller ikke ske noget. Det er ikke nok at tale om forholdene, kun handling er blevet det vigtigste og største redskab.
Det er på tide at ændre på situationen omkring bygderne, og der skabes ikke resultater blot ved at kritisere forholdene. Nu må vi samarbejde for at løse problemerne.