Kommunalbestyrelsens opgave er at sikre, at tingene kører rigtigt for sig og at beslutninger rent faktisk er gyldige. Vi folkevalgte satte os reelt uden for indflydelse om kommunens drift under sidste ekstraordinære møde. Det vil naturligvis ikke få lov til at stå uimodsagt, og Siumut vil kæmpe videre for vores nærdemokrati og retssamfund
Af Inga Dóra G. Markussen, på vegne af Siumut gruppen i Kommuneqarfik Sermersooq
Sidste kommunalbestyrelsesmøde fredag den 18. februar 2022 i Sermersooq vil sætte sig i historiebøgerne som noget ganske usædvanligt. Under mødet besluttede et flertal bestående af Inuit Ataqatigiit, Naleraq og Demokraatit, at de ikke ønsker at have en mulighed for at udtale kritik af deres egen administrationen. Af de utallige advokatundersøgelser der hidtil er blevet produceret af kommunens administration om boligsagen, er en fremlæggelse fra et advokatfirma betalt af kommunen om, at Tilsynsrådet ikke kan udtale kritik af en kommune, måske den mest opsigtsvækkende.
Fremlæggelsen fik øjensynligt et flertal i kommunalbestyrelsen til at drage den konklusion, at det alene er naalakkersuisut der kan sanktionere administrationen, det vil sige den til enhver tid siddende borgmester. Med samme begrundelse afviste flertallet, at kommunalbestyrelsen kan drøfte administrationens gøren og laden i den alvorlige sag om boligsagen, og frasagde sig på denne måde deres egen indflydelse om borgernes vé og vel.
Styrelsesloven er ellers ganske klar i mælet om, hvordan en kommunalbestyrelse kan drage nogen til ansvar i administrationen. Samme bestemmelser angiver også en vej til, hvordan det kan ske. Men kommunalbestyrelsen valgte altså at vende det hele på hovedet, og oveni købet laver den slutning, at de direkte er underlagt naalakkersuisuts nåde.
Flertallet mener nemlig at vide, at kun naalakkersuisut kan udtale kritik af os folkevalgte i kommunen, og at Tilsynsrådet end ikke har beføjelser til at udtale kritik. Problemet i denne slutning er den, at de forudsætninger der skal ligge til grund for en sådan afgørelse reelt ikke længere kan lade sig gøre, og dermed afmonterer vores hidtidige retstilstand.
Sådan er reglerne
I Styrelseslovens § 23 står drejebogen til, hvilke forudsætninger der skal være påfyldte for, at en borgmester eventuelt bliver fjernet. Hvis en borgmester nægter at udføre en opgave som kommunalbestyrelsen ønsker skal varetages, kan en kommunalbestyrelse indsætte viceborgmesteren til at varetage den pågældende opgave. Hvis en borgmester gentage gange og i grove tilfælde nægter at udføre opgaverne, kan kommunalbestyrelsen vælge at suspendere vedkommende. Det følger af den simple regel, at borgmesteren modtager et vederlag, altså er ansat af borgerne via kommunalbestyrelsen.
Hvis en situation med suspension opstår, skal kommunalbestyrelsen straks forelægge beslutningen til stadfæstelse hos Tilsynsrådet. Det er her naalakkersuisut kommer ind. Men det er den konklusion som et flertal i kommunalbestyrelsen den 18. februar valgte at springe til, og derved behændigt undgår en debat om sagen. Flertallet brugte med andre ord en fejlfortolkning til at forhindre, at en så alvorlig sag om korruption og magtfordrejning i vores kommune drøftes i kommunalbestyrelsen, og dermed måske kan konkluderes på og afsluttes.
Det siger sig selv, at den situation der beskrives med sanktioner over for en administration ikke kan opstå, medmindre en kommunalbestyrelse har drøftet en given sag og truffet de nødvendige afgørelser som betinger, at sagen overhovedet bringes til Tilsynsrådet til stadfæstelse.
Hvis flertallets fortolkning af retstilstanden i kommunerne får lov til at stå, har vi reelt afskåret en kommunalbestyrelse i at udøve deres hverv. For hvordan vil vi i så fald overhovedet sanktionere en administration der er gået helt ud af tangenten?
Det kan naturligvis ikke få lov til at stå uimodsagt. Inuit Ataqatigiits borgmester vurderer selv, at der er tale om sabotage i Kommunalbestyrelsen. Mage til et forsøg på at lægge låg på en sag, som i den grad har og vil koste skatteborgerne kassen. Det sidste er ikke sagt i denne sag. Vi fortsætter vores kamp for at få placeret et ansvar i Boligsagen – det manglede da bare.