De offentlige myndigheder har en forpligtelse til at levere borgerservice. Siumut mener, at den borgernære service i bostederne, som allerede har været utilstrækkelig i de seneste år, nu har nået sit lavpunkt. For at imødegå dette må der blive iværksat initiativer, som blandt andet omfatter en gennemgang af kommunernes struktur og en revurdering af de offentlige virksomheders serviceforpligtelser.
Af Karl Tobiassen, gruppeformand i Inatsisartut, Siumut
Oversat – Lad os være ærlige. Siden kommunesammenlægningen har de fleste bosteder ikke udviklet sig tilfredsstillende, hverken økonomisk eller i forhold til service. Det er også tydeligt for os alle, at den offentlige service i bostederne, leveret af offentlige virksomheder, kun er blevet forringet.
Kommunernes service
Det er ikke overraskende, at sammenlægningen af kommunerne fra 18 til 4 i 2009 har haft stor indflydelse på samfundet. I dag må vi erkende, at formålet med kommunesammenlægningen ikke er blevet opfyldt.
De primære formål med kommunesammenlægningen var, at flere lokale områder skulle påtage sig større ansvar for deres nærområder, at kommunernes administration og økonomi skulle styrkes, og at borgernær service samt medindflydelse skulle forbedres, taget landets store geografiske udstrækning i betragtning. Derudover var det målet, at kommunernes administrative opgaver skulle forenkles samlet set, og at dobbeltadministration skulle ophøre.
Alt dette blev ikke kun forventet at resultere i store besparelser, men også at bidrage væsentligt til at gøre samfundets drift billigere og mere enkel – ikke mindst med en forbedring af den borgernære service.
I dag kan vi alle se, at samfundets overordnede situation er vendt på hovedet, og at den trygge og nærdemokratiske service, vi burde have fået, er blevet markant forringet mange steder. Nogle få byer i kommunerne er blevet centrum for stort set alle opgaver, selvom mange beboede områder i kommunerne kæmper med mangelfuld infrastruktur.
Kommunerne skal genoptage nærdemokratiet
Den nuværende politiske situation synes at være, at et flertal anerkender, at kommunesammenlægningen ikke kan fortsætte i sin nuværende form, og at der er behov for forandringer for at forbedre borgerservicen.
Hvis befolkningen føler, at deres medbestemmelse over deres lokalområde er blevet indskrænket som følge af kommunesammenlægningen, er projektet allerede slået fejl. Det er nemlig kommunerne, der skal stå for servicen. Hvis kommunerne ikke handler ud fra, at de lokale borgere har større medbestemmelse over deres egne forhold, er der blevet handlet i strid med det oprindelige formål.
De folkevalgte
I forbindelse med repræsentationen er de folkevalgte, der arbejder på vegne af deres lokalområde i kommunerne, også havnet i en usikker position. Derfor bør en genvurdering tydeligt fastlægge, hvordan de folkevalgte fra de forskellige områder skal placeres. Det kunne for eksempel handle om, hvordan man sikrer repræsentation i kommunalbestyrelsen fra de tidligere selvstændige kommuner inden for den nuværende kommune, samt hvordan borgerbetjeningen i de enkelte områder bedst organiseres.
Det er nærliggende at forestille sig, at der i de store kommuner, som ønsker at fortsætte som storkommuner, vil blive fastsat klare regler for, hvordan valgkredsene skal opdeles, samt præcise retningslinjer for de lokalt valgte repræsentanters opgaver og beføjelser i de enkelte områder.
Borgernes ønsker
Hvis et flertal af borgerne ønsker en tilpasning af de store kommuner, vil Siumut støtte dette. Vi ved allerede, at Avannaata Kommunia har besluttet at dele sig op, at der er dialog mellem Maniitsoq og Sisimiut, og at borgerne i Nanortalik ønsker større selvstændighed i deres levested.
Vores land skal ledes på en ligelig måde, og med henblik på at skabe mere ensartede vilkår for borgerne på tværs af kommunerne mener Siumut, at der bør genoprettes et samarbejdsforum for kommunerne. Uanset hvor vi bor i Grønland, skal vi have adgang til gode tjenester og ordentlige levevilkår.
Derfor er Siumut parat til at samarbejde, hvis der ønskes en anden struktur i de forskellige områder. Siumut mener desuden, at dette arbejde skal færdiggøres inden for den næste valgperiode.
Offentlige virksomheder
Siumut mener, at den oplevede svækkelse af borgerservicen i lokalområderne gennem årene ikke alene skyldes kommunernes centralisering, men også er relateret til driften af offentlige virksomheder.
Det grundlæggende spørgsmål er, om de virksomheder, vi som samfund har valgt at eje som offentlige serviceudbydere, i tilstrækkelig grad opfylder deres forpligtelse til at betjene borgerne i alle områder. Offentligt ejede virksomheders eksistensberettigelse bør alene være at sikre lige service overalt. Hvis fokus er skiftet til bundlinjen, er vi formentlig afveget fra det oprindelige formål.
Gennem årene har det ofte været fremført, at den teknologiske udvikling hurtigt har ført til en nedgang i borgernær service. Hvis dette er tilfældet, betyder det, at man har prioriteret at reducere antallet af medarbejdere, der skulle levere lokal service, frem for at styrke den borgernære service.
Vi ser alle, hvordan arbejdspladserne i bostederne, som har udgjort grundlaget for familiers levebrød og deres ønskede liv, langsomt forsvinder, samtidig med at servicen til befolkningen reduceres. Det er på tide, at vi stopper op og genovervejer, hvorfor vi driver servicevirksomheder som samfundsejede enheder.
Siumut har ikke en politik, der sigter mod gradvis afvikling af bostederne. Derfor mener Siumut, at vi må handle og tage initiativer, der skal modvirke denne udvikling.