Meninger

En glidebane for vores åbne demokrati

Ytringsfriheden er meget vigtig, og det er en troværdig public service station lige så. Nu kan alle sende politiske budskaber gennem KNR, men de skal også lige betale for det

Af Inga Dóra G. Markussen, Organisatorisk næstforkvinde og tidl. medlem af bestyrelsen for KNR

I går kunne vi konstatere, at KNR nu skal tage imod og sende videoer som kan indeholde politiske budskaber. Det kom frem på nyhedsmediet Sermitsiaq.AG med overskriften Politiske budskaber kan få plads på KNR.

Sagen drejer sig i udgangspunktet om interesseorganisationen Oceans Norths korte video om bæredygtigt hellefiskefiskeri, som blev dømt ude af den udøvende magt, naalakkersuisut.

Sagen er problematisk af to meget væsentlige grunde.

For det første, at naalakkersuisut i det hele taget pålagde KNR at fjerne en video som have politiske budskaber. Det principielle her er, at naalakkersuisut overhovedet tillod sig bede KNR om at fjerne noget fra sendefladen.

For det andet, at KNR overhovedet henvender sig til naalakkersuisut for at spørge til, om KNR må sende en video som KNR ikke selv har produceret. Det forhold underminerer i alvorlig grad KNRs ledelse og kompetence.

Begge er alvorlige brud på armslængdeprincippet.

Hvis lovgivningen ikke er klar nok i mælet om, hvad der må sendes af produktioner som KNR ikke selv har produceret, må spørgsmålet tages op i Inatsisartut. Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 om radio- og tv-virksomhed er ganske enkelt uklar. Ombudsmand gav da også Naalakkersuisut en næse og henviste til, at der i henhold til loven ikke er hjemmel til at forbyde at sende en video med politisk indhold.

Lovgivningen må gøres mere klar for at beskytte vores åbne demokrati. Særligt synes det at være nærliggende at præcisere, at KNR er en medievirksomhed med en Public Service forpligtigelse, og ikke en censurorganisation der skal kloge sig på vores vegne.

Men på den anden side må vi heller ikke ende i en situation, at alle med pengepungen i orden kan købe sig til KNR. Lighedsprincippet skal som minimum sikres.

Og den opgave må vores parlament påtage sig.