Inatsisartut drøfter under forårssamlingen energiforsyningen i Tasiilaq. En udvidelse af energiforsyningen er nøglen til en fremtidig udvikling. Jeg har dog lagt mærke til, at naalakkersuisut tøver og henviser til yderligere bureaukrati
Af Lars Poulsen, medlem af Inatsisartut, Siumut
Oversat – Jeg har her i foråret stillet forslag til Inatsisartutbeslutning om, at naalakkersuisut pålægges at udvide vandkraftværket i Tasiilaq ved at etablere en ekstra kraftstation og tilhørende transmissionslinje til Tasiilaq, idet jeg har svært ved at få øje på, hvordan området ellers skal imødegå en tryg udvikling. Heldigvis har Siumuts medlemmer af Inatsisartut vist forståelse for sagen og støttet op om forslaget.
Til trods for at jeg stadig håber, at projektet vil blive til virkelighed, så har jeg bidt mærke i, at naalakkersuisut øjensynligt foretrækker, at der alene skal iværksættes yderligere undersøgelser. Såfremt dette er tilfældet, så vil jeg stærkt beklage dette. For hvad skal det nytte, at alt imens der tales om anstrengende forhold i Østgrønland, så vi alligevel reagerer med bagstræberiske svar på udfordringerne.
Forslaget bunder i, at såfremt der skal skabes flere muligheder for folk og hvis der skal iværksættes en erhvervsmæssig udvikling, så er det nødvendigt med en stabil og tilstrækkelig energiforsyningen i området.
Dette vil være uomtvisteligt nødvendigt hvis der skal foretages anlægsopgaver, hvis der skal ske en generel udvikling i øvrigt, hvis der skal anlægges en lufthavn, hvis der skal gang i boligbyggeriet og hvis der skal etableres et produktionsanlæg. Forslaget er simpelthen nøglen og en forudsætning for udviklingen i regionen.
Derfor er det nødvendigt at holde inde med tomgangssnak, og henvise til i øvrigt allerede foretagne undersøgelser der skal garneres med yderligere undersøgelser. Jeg mener bestemt, at der nu må afsættes de nødvendige midler til at komme videre med arbejdet.
Udvikling kan ikke bare være tomme ord, men må bakkes op af beslutningstagerne. Jeg har umanerligt svært ved at forlige mig med, at der blot henvises til yderligere undersøgelser som alene forøger vores bureaukrati. Det kan ikke være en målsætning i sig selv.