Inatsisartutmedlem Erik Jensen, Siumut
I henhold til § 37, stk. 1 i Inatsisartuts forretningsorden stiller jeg hermed følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
Spørgsmål til Naalakkersuisut:
- Hvilken konsekvenser får udsættelse af færdiggørelse af lufthavnen i Nuuk for renovering af Kangerlussuaq lufthavn?
- Vil udsættelse eller forhaling af renovering af Kangerlussuaq lufthavn til senere betyde dyrere omkostninger?
- Hvad mener Naalakkersuisut om privatisering af Kangerlussuaq lufthavns hotel?
- Under forudsætning af interesse fra privat erhvervsliv, hvornår forventer Naalakkersuisut en privatisering af lufthavnshotellet kunne ske?
- Hvorfor vil Naalakkersuisut ikke tage imod 50 mio. kr. af statens bevillinger til etablering for uddannelse af soldater?
- Hvornår forventer Naalakkersuisut at indlede dialog med staten om etablering af en beredskabsuddannelse i stedet for soldater?
- Mener Naalakkersuisut, at etablering af vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq vil medvirke til styrkelse af turismen i Grønland, og at investeringen vil have en gavnlig økonomisk effekt?
- Hvad mener Naalakkersuisut om eventuel indlemmelse af Kangerlussuaq lufthavn i Kalaallit Airport International?
Begrundelse:
Nærværende spørgsmål er rejst på baggrund af Naalakkersuisuts svar 2021-062 og 2021-098 til § 37-spørgsmål, som er stillet i henhold i Inatsisartuts forretningsorden. Det er nu blevet meddelt, at ibrugtagning af Nuuk og Ilulissat lufthavn vil blive udsat med et år. Det er derfor ønskeligt at vide, hvilken konsekvenser dette får for allerede igangværende projekter. Samtidig er det ønskeligt at vide, hvorfor Kangerlussuaqs lufthavn på 2.815 meter (væsentlig længere end Nuuk og Ilulissats kommende lufthavn) ikke er underlagt KAIR.
Jeg ønsker at modtage svar inden for 10 arbejdsdage.