Aslak W. Jensen, medlem af Inatsisartut
I medfør af § 37, stk. 1 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
Spørgsmål til Naalakkersuisut:
- Har Naalakkersuisut i forbindelse med uddelingen af licenser til (hun)stenbiderfiskeriet uddelt efter den gældende bekendtgørelse?
- Hvis ikke, hvad er så årsagen hertil?
- Den gældende bekendtgørelse er udarbejdet i løbet af næsten 1 år sammen med interessenterne. Et af formålene hermed var, at man ville begynde at prioritere erhvervsfiskerne ved tildeling af (hun)stenbiderlicenser.
- Er det så sket?
- Hvis ikke, hvad er så årsagen hertil?
- Som følge af kvoteringer af fiskearter, mener naalakkersuisut at det er en naturlig prioritering, at erhvervsfiskerne der fisker hele året sættes forrest?
- Hvis ikke, hvorfor?
Begrundelse:
Bekendtgørelsen om fiskeri efter stenbider blev udarbejdet i 2021, og i et tæt samarbejde med interessenterne. Her blev det godkendt, at erhvervsfiskerilicenserne til fiskeri efter (hun)stenbider skulle fordeles helt på ny. Begrundelsen var, at erhvervsfiskerne først og fremmest skulle sikres.
Der blev enighed om at der, inden kvoter fastlægges, skulle gennemføres høringer, hvor interessenterne også skal inddrages.
Stik imod denne beslutning fordelte naalakkersuisut i starten af januar 2022 blot kvoterne. Da det ser ud til, at der ikke er taget hensyn til hvordan den enkelte erhvervsfisker er stillet, vil jeg gerne have oplyst hvad årsagen er hertil.
Jeg påregner at få svar inden for 10 arbejdsdage.