Ruslands invasion af Ukraine har ændret vores verden. Det står nu klart, at verdens lande må vælge, om de står på demokratiets og frihedens side, eller om de står skulder ved skulder med diktatorer, der laver overgreb på deres egne og andre landes befolkninger.
Af formand Erik Jensen, politik næstformand Vivian Motzfeldt og organisatorisk næstformand Inga Dóra G. Markussen
Vi står skulder ved skulder med demokratierne i verden. Vi har ikke valgt, at kampen mellem demokratier og diktaturer skal kæmpes nu, men vi kan ikke undgå at være en del af de konflikter, der nu er i verden. Arktis er og skal så vidt muligt være et fredeligt sted, men vi er nødt til turde at spille og definere Grønlands rolle i den nye verden og verdensorden.
For Siumut er det, der driver os visionen om, at vi her i Vores Land kan stå på egne ben. Dette kræver gode samarbejdspartnere og relationer til andre lande. Det gælder særligt for forsvar og sikkerhed. I Siumut ønsker vi, at vores land forbliver en del af NATO også efter, vi står på egne ben. Vi har lige fremlagt vores forslag til egen forfatning, diskuterer Free Association og tager gerne diskussionen i det danske Folketing og taler med stolthed vores eget sprog.
Det har vi allerede i dag med henholdsvis USA og Danmark gennem NATO og Rigsfællesskabet. Det er for os positivt, at den danske udenrigsminister pointerede og nævnte ”Arktis og Kongeriget” som prioriteret øverst og endda før Europa og Ukraine. Vi glæder os dog til at se, at handlingerne følger med også i valget af arktiske ambassadører i fremtiden, og det samme gør, at vi har høje forventninger til det forsvarsudspil, som den danske regering fremlægger i næste uge. I Siumut forventer vi, at der følger penge og handlinger med, når den danske regering gennem forsvarspolitikken og udspillet skal gøre den ”pragmatiske idealisme” til virkelighed.
Amerikanerne og Canadierne øger deres investeringer i Arktis med over 70 mia. kr. og med det øgede BNP i Danmark og den danske statsministers kandidatur til NATO Generalsekretær posten og møde med USA’s præsident Joe Biden, så forventer vi, at det danske forsvars budget øges. Derfor forventer vi også fra Grønlands side en øget økonomisk ramme og nye massive investeringer i Arktis samt i Vort land og grønlandske virksomheder og folk i den kommende tid.
I forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig, vil vi fra Siumut prioritere sikring af vores infrastruktur, vores levende og mineralske ressourcer, vores mennesker og vores unges fremtid. Vi vil helst ikke lægge os fast på specifikke løsninger men i stedet være åbne for, hvordan vi som land kan få mest mulig gavn af de investeringer som forsvarsforliget indeholder.
Sikring af infrastruktur et krav
Rusland har vist en vilje til at ramme civil infrastruktur i demokratiske lande for at skade vores økonomier. Det gælder blandt andet gennem cyberangreb på virksomheder og netværk. Samtidigt er det afsløret, at Rusland meget præcist kortlægger alle søkabler på havbunden med spionskibe.
Alle lande er i dag afhængige af at være forbundne, og i Grønland er vi også en del af verden. Vi handler med verden, og vi arbejder med verden fysisk og digitalt.
Vores lille befolkning og store afstande betyder, at vi er mere sårbare overfor ondsindede magter end mange andre lande er. I Europa er lande forbundet af mange land- og søkabler, men her i landet er vi langt mere udsatte. Det gælder særligt på vores digitale infrastruktur.
Vi har brug for redundans – flere ekstra søkabelforbindelser – så vi ikke risikerer at blive afskåret fra verden, hvis et søkabel bliver sprængt eller revet over uanset om det gøres af fjendtlige magter, en fisketrawler eller en isfjeld.
Det kommer til at blive dyrt. Meget dyrt. Også dyrere end kunderne kan finansiere selv. Men det er nødvendigt, hvis vores land skal være en sikker og integreret del af NATO.
Derfor mener vi i Siumut, at vi skal undersøge muligheden for at investere i nye forbindelser sammen med vores partnere i NATO, USA, Danmark og EU. Forbindelser som både kan bruges af forsvaret og af civilsamfundet.
Det gælder både satellitter, kabler såvel som lufthavne, veje, havne og anden fysisk infrastruktur der tjener både forsvars- og civile formål. Dual-løsninger, hvor nye store investeringer i forsvaret også kommer grønlandske virksomheder og den grønlandske befolkning til gode.
Sikring af ressourcer
Indtil nu har Arktis været holdt relativt fri for de konflikter, som har præget resten af verden. Det vil være i Vores Lands interesse at fortsætte den kurs, men samtidigt må vi forberede os på, at det øgede spændingsniveau mellem især Rusland og Kina på den ene side og demokratierne på den anden betyder, at vores fiskeri kan blive en del af konflikten.
Sanktioner og handelskrige kan betyde, at der ikke opnås enighed om fiskekvoter, eller at en af de store magter sender en fiskeflåde til Arktis for at hente fisk ulovligt – evt. under støtte af deres flåde.
I øjeblikket arbejder blandt andet USA, EU, Japan og Sydkorea på at gøre sig mindre sårbare ved en evt. handelskonflikt.
Det betyder blandt andet, at de ser mod Vores Land for at få adgang til de nødvendige mineraler til den strategisk vigtige produktion.
Det næste forsvarsforlig skal derfor tage højde for, at vi får brug for langt bedre sikring af produktion og transport af vores ressourcer – både de levende og de mineralske.
Sikring af mennesker
Investeringerne i de nye lufthavne vil bringe mange flere mennesker til vores land. Både dem som besøger os som turister, og dem som kommer for at arbejde.
Det betyder, at mange flere vil færdes i vores natur, og uanset hvor meget vi forebygger uheld og ulykker, vil de alligevel opstå oftere i fremtiden.
Vores Land er så stort, at vi aldrig vil kunne levere samme form for beredskab, som man har i Danmark eller Island, men begge steder har man inddraget befolkningen i beredskabet i større eller mindre omfang. I Danmark har man hjerteløbere i stort set alle byer, som bliver tilkaldt til at yde den første hjælp ved hjertestop. I Island har man et frivilligt beredskab, der hjælper nødstedte i naturen.
Når nogen får brug for hjælp i vores natur i dag, kan det tage lang tid at finde dem. Derfor bør vi prioritere oprettelsen af et frivilligt beredskab, der bliver tildelt det nødvendige udstyr til at kunne fungere i en nødsituation. En investeringer til civile formål, som også kan tages i brug i forsvarssammenhænge.
Hver dag er der tusindvis af fangere, fiskere, turistguider og vandrere spredt ud i vores land. Hvis vi inddrager befolkningens ressourcer og styrke, vil vi kunne redde mange liv. Deres observationer af skibe og både kan også indgå, hvis forsvaret har brug for det.
Man siger at fire øjne ser bedre end to. Vi siger, at tusinder af øjne ser bedre end fire.
Sikring af fremtiden
Vi skal forberede os på en tid, hvor vi skal kunne mere selv. Derfor bør vi oprette en særlig arktisk forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq. Uddannelsen skal særligt fokusere på de udfordringer og behov, vi har i Vores Land og være målrettet beredskab og overvågning.
Uddannelsen kan samtidigt arbejde sammen med vores øvrige relevante uddannelsesinstitutioner, så de unge kan få en faglært specialisering, som kan indgå i en karriere i både forsvaret og det civile samfund. På den måde vil vi selv bidrage til forsvaret af vores land.
Derfor er det også vigtigt, at forsvarets investeringer i Vores Land – både de rent militære og dual-use – bliver udbudt på en sådan måde, at vores virksomheder kan byde ind på hele eller dele af opgaverne. På den måde vil virksomhederne udvikle og udbygge de nødvendige kompetencer, så de også i fremtiden vil kunne servicere og udvikle løsninger, der fremmer vores lands sikkerhed. Vi forventer, at danske investeringer også sker i samarbejde med vores grønlandske selvstyreejede virksomheder.
Den dag vi står på egne ben, vil vi på den måde have en stor gruppe mennesker og virksomheder klar, der kan være grundlaget for vores eget beredskab og vores egen sikkerhed.
For selvom vi i Siumut arbejder for, at vores land skal være selvstændigt, arbejder vi ikke for at isolere os fra verden. Vi er loyale i vores alliancer og ikke bange for at italesætte konflikter, men vi går efter løsninger, som kan fremme friheden og fremtiden for vores folk. Vi er en del af den frie demokratiske verden i dag, og det skal vi også være, efter vi bliver selvstændige.