Grønland må være forberedt på fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Afs.: Ane Lone Bagger

Vi er i øjeblikket strandet i Dubai som følge af den eskalerende konflikt i Mellemøsten, efter USA har gennemført et militært angreb på Iran. Situationen understreger, hvor hurtigt internationale konflikter kan påvirke civile og skabe uforudsigelige konsekvenser på globalt plan.

Samtidig har USA gentagne gange udtrykt ønske om kontrol over Grønland og har endda fremsat trusler om militær besættelse. Dette stiller skarpt på behovet for, at Grønland er forberedt på at tage ansvar for egen sikkerhed, suverænitet og fremtidige selvstændighed.

Netop derfor tog jeg allerede i 2019 initiativ til at etablere en arktisk basisuddannelse. Formålet er at opbygge lokale kompetencer og styrke Grønlands kapacitet til selv at varetage opgaver inden for beredskab, suverænitetshåndhævelse og sikkerhed.

Grønland har et stigende behov for egne, veluddannede folk, der kan hævde landets suverænitet — ikke mindst i lyset af klimaforandringerne, som åbner for øget civil trafik, mere skibsfart, turisme og international interesse i Arktis. Disse forandringer medfører både muligheder og risici, som kræver forberedelse, struktur og ansvar.

Særligt fangere og beboere i yderdistrikterne kan spille en central rolle som vores øjne og ører. De opholder sig allerede i naturen, har indgående kendskab til terrænet og de lokale forhold, og kan derfor bidrage væsentligt til overvågning, beredskab og tidlig varsling. Dette bør ske gennem ordnede forhold, hvor fangerne aflønnes for deres indsats, så deres vigtige arbejde anerkendes og kan udføres bæredygtigt.

Hvis Grønland ønsker en selvstændig og ansvarlig fremtid, er det afgørende, at vi allerede nu investerer i uddannelse, beredskab og nationale kompetencer. Arktisk basisuddannelse er et konkret skridt i denne retning.