Hvem skal sikre tilsynet med aftalerne inden for råstofområdet

IBA-aftalen for rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat er et tydeligt eksempel på, hvad der
sker, når myndigheder indgår aftaler uden at sikre, at de bliver håndhævet. I mere end
ti år har kulturfonden ikke modtaget én eneste krone – hverken fra True North Gems
eller fra Greenland Ruby, som siden 2016 har været forpligtet til at betale 250.000
kroner om året.

Det betyder, at Qeqertarsuatsiaat i dag mangler over 2,7 millioner kroner. Penge, der
skulle have styrket kultur, fællesskab og udvikling i en bygd, der i forvejen kæmper for
at fastholde befolkning og aktiviteter.

Når en IBA-aftale kan blive ignoreret i et helt årti, uden konsekvenser, underminerer
det tilliden til hele råstofpolitikken. Det sender et signal om, at selskaber kan bryde
aftaler, og at lokalsamfund må nøjes med løfter i stedet for resultater.

Det er på tide, at aftalen bliver håndhævet. Lokalsamfundet har krav på de midler, de
blev lovet. Og Grønland har krav på en råstofpolitik, hvor aftaler betyder noget, og
hvor myndighederne står fast på, at udvikling skal gavne befolkningen – ikke kun
selskaberne.