Jeg ønsker den nye regeringskoalition tillykke, og idet jeg sætter mit lid til, at der i den resterende valgperiode sker en reel udvikling i vores land, ønsker jeg at knytte et par kommentarer
Af Lars Karl Jensen, Nuuk
Oversat – Siden partierne opstod og frem til i dag har vi meget at takke for med hensyn til landets udvikling. Hjemmestyreordningen og efterfølgende Selvstyreordningen har banet vejen for, at mange unge nu kan tage videregående uddannelser uden at forlade landet. Lad os blot også nævne de tidligere statsejede virksomheder, KGH og GTO, der alle blevet omdannet til forskellige selskaber og meget mere.
Udover de mærkbare ting vi bør være taknemmelig for, er der andre ting man bør lægge mærke til. Da man indledte selvstændighedsarbejdet blev det mærkbart, at der mere er interessere for at overtage de ansvarsområder som bedre kunne betale sig. De resterende ansvarsområder som ikke kunne betale sig og som behøver finansiering gik stille og roligt mere eller mindre i glemmebogen. Det blev også mærkbart, at flere af de overtagne virksomheder der tidligere var statsejede og senere blev omdannet til aktieselskaber, alene havde som målsætning at skabe et overskud.
Behovet for tilpasning
Det stod også klart, at der i forbindelse med etableringen af storkommuner skete en vandring fra de mindre beboede steder til de større byer. Det medførte en nødvendig fokus på boligmangel og arbejdsløshed. Det blev også mere udtalt, at produktionsvirksomhederne manglede råvarer og oveni arbejdskraftmanglen som byggebranchen også blev ramt af. Alt det medførte højere byrder for de sociale ydelser fra det offentlige.
Der er en konstant politisk målsætning om at komme i omdrejningstakt med vores omgivende verdenssamfund. Og det er naturligt nok i sig selv. Men det blev på mange måder mærkbart, at samtidig med at vi optog fremmede kulturers vaner og metoder, så ikke samtidigt evnede at tilpasse disse til vores egne vaner og metoder. Vi er nu så gennemført europæiserede, og i den grad benytter andres sædvaner, at selv vore egne skindtøj ikke længere er synlige i vores hverdag. Måske er det ellers ikke helt umuligt at tilpasse vores eget tøjkultur og dermed skabe et brand som er spændende og smukt samtidig.
Vi importerer rask væk fødevarer og andre færdige produkter udefra i stor stil. Man får nærmest retorisk lyst til at spørge, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at udvikle produkter ud fra vore egne resurser. Hvis vi fortsat skal forlige os på andres evner i fremtiden, risikerer vi, at vores egen kultur hurtigt vil visne bort, med det til følge, at vi vender os bort og lader stå til om vi har et arbejde eller ej, og i stedet sætter vores lid til, at de offentlige træder til. Det vil uværgerligt tage pusten ud af vores kultur.
Vi bør genopdage vores egne resurser
Fiskeriet har i årevis været vores hovedindtægtskilde, og eksporten af vore fisk har dannet eksistensgrundlag for mange familier og opretholdt vores landskasseøkonomi. I den senere tid har det været mærkbart, at alene profitten danner grundlaget for udviklingen. Det manifesterer sig ved, at alene eksportegnede fiskearter nu bliver landet, f.eks. rejer, hellefisk og i mindre grad også torsk.
Indtil videre bliver der ikke produceret havkat, skolæst og rødfisk, og selv saltfisk af torsk og tørfisk bliver ikke længere produceret, hvilket er til trods for, at man i tidligere tider i bygder og byer opretholdt livet på grundlag af disse arter. Der smides endda i dag i bundgarnssæsonen tonsvis af torskelever ud.
Der bliver fra politisk hold slet ikke arbejdet på at få iværksat nogen form for produktion af de ovenfor nævnte produkter. Således fik RG i mange år tilskud fra landskassen for at opretholde arbejdspladser og disse tilskud var ikke beregnet til at give overskud til byer eller bygder, men havde udelukkende til formål at få folk i arbejde. Kan disse tilskud da ikke holdt liv i produktionsenhederne? For hvis det var tilfældet ville det ikke bare skabe arbejdspladser, men også have effekt i de sociale ydelser.
Det virker nærmest som om man går til yderligheder i bestræbelserne på at gøre os Europæiske, ja vi går endda så vidt at vi importerer tonsvis af hundefoder fra Europa til de grønlandske slædehunde hvert eneste år. Dette til trods for, at vi på ingen måde udnytter sælkød og spæk fuldt ud. Ude i bygderne forefindes der foder til slædehundene såsom hajkød, fjordtorsk, havkat, fiskeindvolde, samt sælkød der ikke kan sælges nogen steder. Er det helt umuligt at starte en foderproduktion ud af de resurser?
Opsamling af viden
Ser man tilbage på de seneste år, så har der været initiativer med folkeligt baserede andelsforeninger ude i bygderne, hvor man har forsøgt at starte fiskeindustriproduktion og andre tiltag op, men de lukker igen efter ganske kort tid. Uden tvivl blev der brugt ganske mange kræfter og penge uden blivende resultater.
Der er nu gået ganske mange år siden Inatsisartut besluttede, at naalakkersusiut skulle nedsætte en “Vidensbank”. Måske er det allerede i denne vidensbank kendt; at iværksætterne der kuldsejler også må have efterspurgt folk med erfaring og knowhow at samarbejde med, at der mangler tilstrækkeligt med lagerplads eller at der er ringe muligheder for salgsled til andre lande og fragtpriser der er for høje og lignende forhindringer; eller om situationen er en følge af manglende uddannelse i handel og eksport?
Dét blot at gå på indkøb
Der er mange der benytter sig af ESU-ordningen i forbindelse med at anskaffe sig joller her i vores land. Snakken går også på; at produktionsselskaberne har solgt egne kvoter til fiskerne og hjulpet fiskerne med at anskaffe en jolle, således de kan indhandle til dem. Pocajollen er meget populær herhjemme og bliver bygget i Danmark. Når således man giver store tilskud til køb af disse joller fra landskassen, så er man medvirkende til, at føre kapital ud af landet i stor stil.
Hvis tilskudsordningen skal opretholdes, kan det så være en politisk mulighed at kræve, at tilskud betinger, at jollen er produceret her hjemme, for så kunne det jo være, at Pocafabrikken måske ville flytte noget af produktionen hertil og derved benytte nogle af værfterne til formålet.