Af Kim Kielsen, medlem af Inatsisartut
Tre måneder efter valget og efter en næste et årti lang skræmmekampagne har IA netop afsløret sin valgløgn. Kampen mod Kuannersuit handlede ikke om miljø og mennesker men om en ideologi fra den kolde krig.
Er miner med radioaktivt indhold farlige eller kan mineralerne udvindes sikkert? Det spørgsmål har delt IA og Siumut siden før valget i 2013.
Radioaktivt støv vil gøre vores land ubeboeligt, sagde IA. Man vil ikke kunne jage eller fiske noget som helst lød det fra IA. Igen og igen har IA hævdet, at radioaktive mineraler aldrig kan udvindes sikkert.
En skræmmekampagne der har varet næsten et helt årti.
Nu står IA med magten, og præcis tre måneder efter valget afslører IA sig selv. I IAs forslag til 0-tolerence er det ikke længere radioaktive materialer, der er farlige – det er kun uranindholdet, der er afgørende.
Der er rigtigt mange radioaktive stoffer i vores fjeld. Uran er langt fra det eneste eller det man ser mest af. Der er også radioaktive stoffer som thorium, plutonium og radon. De kan gøre mindst lige så stor skade på mennesker og miljø, som uran kan, men IA vil ikke forbyde udvinding af mineraler, der også indeholder den type radioaktive stoffer – de vil bare ikke have, at man sælger dem.
Dermed har IA lige afsløret sig selv. Den lange skræmmekampagne handlede i virkeligheden ikke om at beskytte vores medborgere og vores natur. Selvfølgelig ikke fristes man til at sige, for det gør vores miljølovgivning allerede.
I stedet handlede IAs skræmmekampagne om et ideologisk korstog fra fortiden. Lovforslaget IA har sendt i høring viser, at IA hænger fast i 70’ernes kamp mod atomvåben i stedet for at kæmpe nutidens kamp mod klimaforandringer og for et økonomisk selvstændigt Grønland.
I deres næsten religiøse blindhed er IA villige til at skade mulighederne for at udvikle vores lands økonomi. Med den lave grænse for uranindhold, IA foreslår, vil investeringer i vores råstofsektor bliver utroligt usikre, for der er en masse ubesvarede spørgsmål. Hvad hvis selskabet slet ikke er interesseret i uran og bare lader restmalmen ligge? Hvad hvis uranindholdet i klippen er under IAs grænse, men metallet sidder smeltet sammen med andre metaller, så man får et restprodukt med stærkt koncentreret uran tilbage? Hvad hvis man åbner en mine, arbejder sig ned i fjeldet og pludselig støder på koncentrationer af uran, der ligger over IAs grænse? Skal minen så lukke?
I loven har IA endda foreslået, at de skal have uindskrænket magt til at forbyde udvinding af andre radioaktive stoffer, når og hvis de har lyst – uanset om et selskab har fået en tilladelse.
Vil nogen investorer være villige til at efterforske og forberede miner i Grønland under de betingelser? Og skræmmer det alle de seriøse investorer væk, så vores land må arbejde med de useriøse halv-banditter, der desværre også findes i minebranchen?
I Siumut har vi fastholdt, at vores stramme miljølovgivning skal sikre mennesker og miljø. Vi udelukker ikke udvinding af mineraler, så længe det kan gøres sikkert. Vores land og vores kultur er bygget på et stærkt bånd til naturen – at kæmpe fangeres og fiskeres sag er en væsentlig del af vores partis historie. Det betyder også, at vi altid har været villige til at diskutere, om vores miljølovgivning er stram nok.
Lovgivningen handler ikke kun om at beskytte vores natur. Den indebærer også, at uranen følges tæt af internationale myndigheder, så vi sikrer at uran fra Grønland skal være under skarp kontrol fra det bliver brudt til det bliver langtidslagret.
Under min ledelse har vores kurs i Siumut været klar. Uanset hvor meget IA har forsøgt at skræmme befolkningen, har vi insisteret på at vores land må udvikles og beslutninger tages på baggrund af fakta.
Derfor er det så skuffende at se IA sætte deres egen ideologi foran vores lands udvikling.