Først meldte Inuit Ataqatigiit kommunen ud af fællesskabet i Kanukoka i 2015. Siden var målet, at alle skulle flytte til Nuuk, hvor 30.000 indbyggere skal flytte til Nuuk inden 2030. Nu lægger samme parti sig fladt ned med en udmelding om, at det er sket, selvom der ikke er boliger til nogen
Af Inga Dora G. Markussen, på vegne af Siumut gruppen i Sermersooq
Dette indlæg er skrevet inden borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq meddelte, at hun har underskrevet et lånetilsagn på 20 millioner kroner og at hun beklager dette. Det ændrer dog ikke indholdet af nedenstående, men borgmesterens handling bekræfter os i, at alt skal lægges på bordet. Kommunalbestyrelsen har et ansvar at leve op til.
Tilstande som kan sammenlignes med den danske film “Ebberød bank”, som handler om en praksis, der ikke anses for økonomisk rationel, har bestemt været dominerende i rigtig mange år med Inuit Ataqatigiit i spidsen for kommunen. Alle er simpelthen ført bag lyset. Oven på skandalen med alt for dyre boliger, som alle sagesløse lejere i kommunale boliger skal bekoste til bolighajerne, har Inuit Ataqatigiit i al den tid godt vidst, at deres plan hverken havde hoved eller hale.
Husk på, at borgernes skattekroner på 17 millioner kroner i år og 28 millioner kroner næste år, bruges til at leje 416 boliger. Boliger som kommunen har forkøbsret på, når kontrakterne udløber. Vælger vi at købe disse, svarer det til at betale dobbelt pris efter at have betalt horribelt høje huslejer. Vi skal huske på, at det ikke kun er kommunens penge, der bruges på denne boligordning. Det er også lejernes egen huslejebetaling og boligsikringer for de, der har ret til det. Hvor mange, der ikke har ret til boligsikring, men får indirekte støtte til boligerne, ved vi heller ikke. Der er meget i den boligsag, som ikke har set dagens lys, og det er bekymrende.
Opsigtsvækkende interview
I et opsigtsvækkende interview til KNR den 15. november siger tidligere borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq for Inuit Ataqatigiit, Asii Chemnitz Narup, at kommunen godt vidste, at den højtflyvende strategi med 30.000 indbyggere i Nuuk i 2030 ikke holdt vand. Den tidligere borgmester, der om nogen stod forrest i den strategi, beklager sig over, at der i hendes borgmesterperiode var en voldsom tilflytning til kommunen, og i særdeleshed til Nuuk, som førte til øget efterspørgslen på de få og ofte alt for dårlige boliger.
En politik som den nuværende borgmester og koalitionspartnere også hylder. Man holdt ligefrem kaffemik udenfor Brugsen da tallet nåede de 19.000. Hvad var der at fejre? Jeg kan ikke se fornuften i det. Rent infrastrukturelt er hovedstaden under et massivt pres.
Kapaciteten på Lægeklinikken og Tandlægeklinikken kan ikke følge med, og det går især ud over de, som har mindst i pengepungen. De har ikke råd til at tage den private tandlæge. Så er der vejene og den laaaange trafikprop, der udfolder sig hver morgen og eftermiddag. Og sidst men ikke mindst mangler vi boliger. Alt sammen noget der er til at føle på og se. Vi oplever det jo næsten hver dag som borgere. På den anden ende siger stemmen i telefonen: Du er nummer 71 i køen – ventetiden er gratis. Som om.
Borgerne sat i en umulig situation
På trods af disse udfordringer fastholder Inuit Ataqatigiit, at kysten skulle affolkes og befolkningen flyttes til Nuuk. Inuit Ataqatigiit har med andre ord sat kommunens eksisterende indbyggere i en umulig situation, og fastholdt, at befolkningen fra kysten skal flytte til Nuuk, selvom partiet godt var klar over, at boligmanglen har nået kritiske niveauer. Nuuk borgerne kan jo ikke engang få en byggegrund til at bygge en bolig, medmindre man kommer med forslag til projektbyggerier og efter otte ugers høring får tildelt en byggegrund til at bygge boligtårne.
Arealer som kunne være brugt til almennyttige boliger til de som ikke har mulighed for at få boligfinansiering. De mange byggegrunde er gået til virksomheder som tjener kassen med offentlige tilskud. Husk, at det ikke kun er huslejeudligning de får, men mange af disse har også fået 20-20-60 finansiering fra Landskassen. I dette spil er det os, der bor i Nuuk, der er tabere.
Den tidligere borgmester kan, efter Kommunernes Tilsynsråds kradse kritik om ulovligheder og vilkårlighed, ikke gøre andet end at lægge sig fladt ned og undskylde for misæren. Det har Siumut Nuuk stor respekt for.
Intet som helst galt
Mere problematisk er det med efterfølgeren fra Inuit Ataqatigiit, der nu sidder i borgmesterstolen. Man får indtrykket af, at borgmesteren pure nægter at erkende, at der overhovedet er noget som helst galt. Hun truede dagen før afgørelsens time, ligefrem med at indbringe Kommunernes Tilsynsråd for domstolene for at retfærdiggøre Inuit Ataqatigiits fremfærd i den famøse sag og i samme ombæring undergrave vores retssamfund.
I forrige uge bad Siumut gruppen i kommunalbestyrelsen om, at boligsagen blev taget op på et åbent ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen hvor vi får adgang til alle dokumenterne. Nogle af disse dokumenter fra lukkede møder er nu allerede på kommunens hjemmeside. Men det nægtede Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Naleraq. Man skulle tro de ikke ønsker, at borgerne får at vide, hvad der egentlig er foregået. Det er alvorligt brud på tilliden.
Faktisk har vi som kommunalbestyrelsesmedlemmer en pligt til at sætte os ind i sagen for at leve op til den Kommunale Styrelseslov. Det vigtigste dokument, vi som folkevalgte i kommunalbestyrelsen, skal følge. Vi har sågar fået et kursus i denne lov, så vigtig er den. I den står der alt om, hvad der er kommunalbestyrelsens ansvar, borgmesterens ansvar, om tilsynsrådets rolle og sidst men ikke mindst, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan drages til ansvar med tvangsbøder, såfremt medlemmet undlader at udføre en handling. Sagen om huslejeudligning er alvorlig, og det kræver, at vi som kommunalbestyrelse får ryddet op i det rod, som er skabt af tidligere og nuværende borgmester.
En eskalerende regning
Tilbage står indbyggerne med en eskalerende regning, som både skal dække prisen på boligerne samt tilskud til lejerne uden om ordningen med boligsikring. For eksempel 11 millioner sidste år og 17 millioner i år. Siumut gruppen godkendte at give 17 millioner i huslejeudligningen under budgetbehandlingen for 2022, fordi vi kan se, at de der bor til leje, står i en uholdbar situation, hvis de skal betale den fulde huslejepris.
Men det, vi ikke kan gå med til, er at afsætte ekstra 11 millioner kroner, fordi nogen har “glemt” en driftsregning, som omfatter fællesudgifterne i lejemålene. Det er en brøler af dimensioner og viser os, at der er noget, det er gået grueligt galt i håndteringen af lejekontrakterne.
Vi har mistet overblikket. Det må erkendes. Den øverste embedsmand, borgmesteren, har ikke styr på sagen. Og et eller andet sted forstår jeg godt hvorfor.
Problemet skal nok findes i, at man har overladt al boligforsyning til A/S selskaber, som hverken giver kommunalbestyrelsesmedlemmer eller pressen indblik i, hvad vi som kommune indgår af aftaler med byggeprojekter. Det eneste vi ved er, at vi har mindre og mindre at afsætte på budgettet. Og det tilkommer os som kommunalbestyrelsesmedlemmer at finde ud af, hvad der er op og ned. Den opmærksomme borger vil se, at der er afsat 0 kroner i anlægsbudgettet til boliger i Nuuk. Der er afsat midler til boliger i Tasiilaq, Paamiut og Ittoqqortoormiit, men nul kroner i Nuuk. Vi har overdraget kompetencen til Iserit og Nuuk City Development, hvor man allernådigst får indsigt en gang om året.
Mangelfuld sagsfremstilling
Sagsfremstillinger på kommunalbestyrelsesmøderne har været yderst mangelfulde, og det føles næsten som om, at det har været bevidste handlinger. Hvordan kan det lade sig gøre? Mange punkter er behandlet på lukkede møder. Hvordan kan man som ansvarlig kommunalbestyrelse blot nikke til sådanne fremgangsmåder i en offentlig forvaltning, hvor vi forvalter borgernes skattekroner.
I Siumut gruppen råbte vi vagt i gevær allerede tilbage i februar 2020, da vi kunne se, at beslutningsgrundlaget var mangelfuldt. Vi kunne ikke gennemskue, hvilke økonomiske konsekvenser indgåelsen af de mange lejekontrakter medførte. Det kan vi dog i dag.
Ebberød Bank må få en ende. Derfor fastholder Siumut gruppen, at der holdes et ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen, så vi som kommunalbestyrelsesmedlemmer får reel mulighed for at se, hvad der er sket og derefter – på et oplyst grundlag – kan placere et ansvar, således at kommunen kan komme videre med oprydningen.
Borgerne har krav på at vide, hvordan deres skattekroner er blevet brugt og bliver brugt.
Det manglede da bare.