Juridisk faderløse har stadig ikke fået retfærdighed

Af: Aka Hansen, kandidat til foketingsvalget for Siumut

Vi har taget et vigtigt skridt, men vi er ikke i mål.

I 2016 blev der endelig rettet op på en dyb uret, da juridisk faderløse fik mulighed for at få
fastslået deres faderskab. Det var en anerkendelse af, at staten i årtier havde svigtet en
gruppe mennesker og frataget dem deres mest grundlæggende rettigheder.
Men lad os være ærlige: rettigheder alene er ikke retfærdighed.

De juridisk faderløse har levet med konsekvenserne af en politisk beslutning, som har haft
enorme menneskelige omkostninger. Mange har levet uden kendskab til deres ophav, uden
juridisk tilknytning til deres far og uden de rettigheder, som følger med. Det er ikke bare en
administrativ fejl. Det er et historisk svigt.

Derfor mangler vi stadig to afgørende ting: en officiel undskyldning og en økonomisk
erstatning.

Vi har set, hvordan staten i andre sager har anerkendt sit ansvar. Kvinderne i spiralsagen er
et aktuelt eksempel på, at når uret begås, må det også følges op af handling. Den samme
konsekvens og det samme ansvar må gælde for de juridisk faderløse.

Retfærdighed må ikke være selektiv.

Hvis vi mener det alvorligt, når vi taler om at gøre op med fortidens uret, så skal vi gøre det
hele vejen. Vi kan ikke nøjes med halve løsninger, hvor staten anerkender problemet, men
undlader at tage det fulde ansvar.

Jeg vil arbejde for, at de juridisk faderløse får den undskyldning og den erstatning, de har
krav på. Ikke som en symbolsk gestus, men som en reel anerkendelse af det svigt, de har
været udsat for