Meninger

Klokken skal følge slagets gang

Til efteråret starter Inatsisartut deres samling den 20. september. Siumut har fremsat et lovforslag om, at landet skal følge den korrekte tidszone, hvilket betyder en tilbagevenden til UTC -3. Samtidig foreslås det, at sommertiden ophører. Hvis forslaget godkendes, vil uret den 27. oktober kl. 24:00 blive stillet to timer tilbage til kl. 22:00 og derefter forblive uændret.

Af Karl Tobiassen, Siumuts gruppeformand

Når solen står op, står solen op. Når solen går ned, går solen ned. Forslaget fastsætter hvilken tidsstandard og hvilken tidszone, Grønland skal følge. Forslaget fastsætter, at tidsstandarden bliver UTC, og at den almindelige tid følger tidszonen UTC -3.

Grønland følger i øjeblikket tidszonen UTC -2. Forslaget fastsætter således, at den almindelige tid i Grønland rykkes én time tilbage. Det vil sige, at hvis klokken for eksempel er 14.00 i dag, foreslås det, at klokken i stedet er 13.00, hvilket svarer til normaltid i forhold til solens cyklus, og at sommertiden afskaffes.

Der har før været ønsker fremme om at afskaffe sommertid, senest ved punkt 55 til forårssamlingen 2019, ”Forslag til Inatsisartut-beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til afskaffelse af sommertidsordningen”. Forslaget blev vedtaget, men er endnu ikke realiseret. Inatsisartut-beslutningen byggede på den forudsætning, at den Europæiske Union ville afskaffe sommertid. EU har endnu ikke afskaffet sommertid.

Læs høringsmaterialet her: https://ina.gl/da/dokumenter/nyheder/hoering-over-forslag-til-inatsisartutlov-om-aendring-af-inatsisartutlov-om-tidens-bestemmelse/

Høringen kører frem til den 5. august 2024, kl. 12:00.