Hvert år i januar og februar opstår der voldsomme storme i den østlige del af vort land og isen bliver farlig at færdes på. Samtidig vender man så også tilbage til en situation for de der lever af fanger- og fiskerierhvervet, får det overordentligt svært at leve af deres erhverv. Kan vi ikke i fællesskab gå sammen om, at vi på denne tid baner vejen for alternative løsninger
Af.: Lars Poulsen, medlem af Inatsisartut og medlem af Erhvervsudvalget, samt Peter Davidsen, medlem af Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq og medlem af Fiskeriudvalget.
(Oversat) På denne tid af året er det et tilbagevendende fænomen, at fangerne i vort lands østlige del af landet oplever, at deres erhverv bliver ganske svært at opretholde. Således sker det ved årets start på flere fangststeder, at man kommer ud for vejrfænomener hvor naturen viser sig fra sin værste side.
I januar og februar bliver det mere blæsende og isen blive farlig at færdes på. Dermed går erhvervslivet nærmest helt i stå på den østlige side af vort land, hvilket især gør sig gældende for yderdistrikterne.
På det foreliggende grundlag må vi derfor opfordre til, at de der er involverede i denne problematik går sammen i et nært samarbejde for i fællesskab at få gjort noget ved problemet, fordi man derved vil kunne indføre alternative ordninger i den periode hvor fiskerne og fangernes indkomstmuligheder begrænses. Man kunne som eksempel køre regnskabskurser og lignende tiltag, som erhvervet vil kunne få gavn af.
Det vil således komme hele samfundet til gavn, hvis man kan få dækket det tab ind som erhvervet ellers ville have oplevet og holde det på et så lavt niveau som muligt således, at man med en målfastsættelse vil kunne gavne forholdende for den enkelte fanger.
Vi mener fra Siumut, at problematikken henhører som et fast pligtanliggende til kommunernes og Selvstyrets ansvarsområder og derfor bør struktureres og organiseres derfra i fremtiden.
Vi vil fra Siumut opfordre alle interessenter her; forbundene, foreningerne, kommunerne og de centrale myndigheder til, at de udviklingstiltag der skal iværksættes, bør finansieres via allerede afsatte midler for derigennem at sikre, at pengene bruges på den bedst mulig måde og på den måde få de bedst mulige følgevirkninger og, at man benytter sig af smidige og fleksible løsninger.
Det er således, at fangerne og fiskerne ganske ligesom alle andre erhvervsdrivende ikke holder op med at have løbende udgifter. Naturens kræfter som i perioder bliver så voldsomme, at det bremser op for indtjeningsmulighederne, skal løses med fleksible muligheder hvilket vi gerne vil opfordre til.
Vi håber og regner med, at det er i de ansvarlige myndigheders egen interesse, at de får koordineret deres arbejdsindsats og at man i et fremtidigt perspektiv kan få skabt en strukturel og varig løsning på et tilbagevendende problem, hvorfor vi vil opfordre til, at vi i denne sag må arbejde sammen for at finde en løsning.