Jeg følger med stor interesse den voksende debat om selvstændighed og vil selv bidrage til, at den bliver en realitet.
Af Poul Olsen, kandidat til Inatsisartut for Siumut
Oversat – Det, der bekymrer mig, er dette: Den politiske debat føres af mange uden et korrekt grundlag. Det virker, som om et stigende antal mennesker ønsker at opnå selvstændighed hurtigt, primært baseret på følelser frem for en velovervejet politisk tilgang.
Danmark fungerer i dag som en tæt samarbejdspartner, og vi kan nok alle blive enige om, at denne relation bør ændres. Men det skal ske gennem grundig overvejelse og planlægning – ikke styret af følelser, men med fornuft og ved at lære af tidligere erfaringer.
I mange år har vi haft tillid til, at Danmark arbejdede for det bedste for vores land. Men i stigende grad ser vi, at denne opfattelse kan nuanceres på mange måder, og at nogle af de handlinger, der er blevet foretaget, er helt uacceptable. Ja, det er dybt frustrerende.
Men vi må bevare roen – vores vrede må ikke styre vores politiske beslutninger. Vi skal ikke lade frustration føre til en forhastet vej mod selvstændighed. I stedet skal vi handle klogt, tænke langsigtet og nøje vurdere vores samarbejdspartnere. På vejen mod selvstændighed må vi ikke ukritisk lade os påvirke af eventuelle forsøg fra USA på at manipulere os.
Ser man tilbage på, hvordan autoritære ledere rundt om i verden har forsøgt at sikre sig magten, er den nuværende adfærd fra USA’s præsident yderst bekymrende. Han forsøger endda at svække retssystemet for at stille sig selv over loven.
Derfor, kære landsmænd, lad os tænke os godt om – jo mere grundige vi er i vores overvejelser, desto mindre risikerer vi at tabe ved forhastede beslutninger.
Lige nu ser vi politikere forsøge at skabe splittelse ved at udnytte grønlændernes frustration og følelser til deres egen fordel.
Politikerne synes at være splittet i to lejre: dem, der spiller på følelser for at vinde grønlændernes opbakning, og dem, der – uanset konsekvenserne – ønsker øjeblikkelig selvstændighed. Samtidig bliver stemmer, der påpeger udfordringer og efterlyser en mere gennemtænkt tilgang, fremstillet som modstandere af grønlandsk selvbestemmelse.
På den anden side er der dem, der med omtanke arbejder for at finde de rette samarbejdspartnere og samtidig søger løsninger på befolkningens daglige udfordringer. Jeg er overbevist om, at et flertal af grønlændere ønsker selvstændighed. Men hvis vi handler klogt og skridt for skridt bevæger os fremad i fællesskab, minimerer vi risikoen og øger chancen for en bæredygtig fremtid.
I stedet for at fokusere for ensidigt på USA, bør vi også udforske andre samarbejdsmuligheder. EU – herunder Danmark og Island – kan spille en vigtig rolle, ligesom et tættere samarbejde med Canada mod vest kan være en værdifuld mulighed. Lad os tage en åben og grundig dialog om alle alternativer. Vi er et klogt folk med stærke evner – men det er afgørende, at vi bruger vores fornuft strategisk og ansvarligt.