Tiden er inde til at få startet fiskeriet op i Østgrønland, hvis en tiltrængt udvikling skal startes. Her kommer vi ikke udenom naalakkersuisut. Vi må have et svar på, hvor meget vi vil denne udvikling. En dag må debatten forstumme og erstattes af handlinger
Af Lars Poulsen, medlem af Inatsisartut, Siumut
Oversat – Lige så snart denne valgperiode begyndte, startede Siumut med vedholdende krav til naalakkersuisut om, at en udviklingen inden for fiskeriet må startes i Østgrønland – og i Sydgrønland – og at arbejdet med denne udvikling skal ske seriøst og snarest muligt.
Emnet kom da også til debat i Inatsisartut, hvor det blev slået fast, at kvoteringer ikke er en hindring i Østgrønland, fordi der ikke sker kvoteringer i den kystnære fiskeri.
Vi er nu godt klar over, at situationen er sådan som den er, men vi mangler mere det forhold, om vi som samfund har et svar på, om vi ønsker at starten en udvikling i fiskeriet i Østgrønland. Her ser jeg naalakkersuisut som en uomgængelig faktor, fordi vi ikke uden videre kan regne med, at private aktører tager initiativ til en udvikling i den retning. Vi har heller ikke set tilløb til sådanne forsøg indtil dato, ligesom der heller ikke er pengestærke aktører som synes at ville påbegynde en udvikling i den retning.
Med henblik på de fiskeredskaber og metoder der bruges på forskelig vis inden for fiskeriet, så anser jeg det som en nødvendighed, at der fra centralt hold investeres i oplæring af de lokale aktører for at sikre en reel omstilling. Hvis Østgrønland mærkbart skal skabe udvikling inden for erhvervslivet, må vi inden udløbet af indeværende valgperiode sætte alle politiske sejl til og handle politisk, hvilket vi vist alle også godt er klar over.
Hvis den helt nødvendige udvikling skal ske, er tiden nu inde til at starte overgangen til fiskeriet. Jeg mener bestemt, at vi må blande os politisk i denne sag, for vi er alle godt klar over, at en større udviklingsarbejde ikke er til at komme udenom, og at vi som samfund ikke kan snige os udenom en sådan udvikling.
En dag må debatten forstumme og erstattes af handlinger, og jeg regner derfor med, at naalakkersuisut har forstået opgaven da Inatsisartut debattere emnet her i foråret. Hvis ikke det er tilfældet skal jeg allerede nu love, at jeg vil arbejde for at emnet bliver genoptaget i Inatsisartut.