Det er bemærkelsesværdigt, hvordan retorikken konstant tilpasses for at beskytte narrativet om Danmark som den gode kolonimagt. Fra en insisteren på, at Grønland er økonomisk afhængig af Danmark, til et pludseligt forsvar for, at Danmark aldrig har tjent på Grønland – alt sammen for at fastholde illusionen om en velmenende kolonimagt. Denne bekvemme retorik ignorerer de faktiske økonomiske realiteter og den historiske udbytning af grønlandske ressourcer – samt det grønlandske folks berettigede krav om reel udvikling og vores ret til selvbestemmelse.
Af Vivian Motzfeldt, næstforkvinde, Siumut
Den aktuelle debat om Kryolitminen i Ivittuut viser, hvordan danske debattører og eksperter nu aktivt forsøger at omdefinere diskussionen. De fæstner sig ved profit, mens de nu forsøger at tale sig udenom omsætningen og det faktum, at disse ressourcer i årtiers har bidraget til Danmarks økonomi uden at skabe tilsvarende udvikling i Grønland.
Denne strategi grænser til gaslighting – et forsøg på at få Grønland til at tvivle på sin egen forståelse af historien og sin egen værdi.
Siumut hilser finansministerens anbefaling om en historisk gennemgang velkommen efter offentliggørelsen af dokumentaren om kryolitminens betydning for Danmark. Men de afsatte midler dækker kun en historisk undersøgelse. Skal sandheden frem, kræves en langt mere omfattende granskning af de økonomiske mekanismer, der har styret forholdet mellem Grønland og Danmark.
Der er stadig ufortalte historier om, hvordan Grønlands ressourcer er blevet udnyttet uden retfærdig kompensation. Marmorilik-minen ved Uummannaq og kuludvindingen i Qutdligssat – for blot at nævne nogle eksempler – vidner om en arv af systematisk udnyttelse. Det er på tide, at vi konfronterer disse forhold og insisterer på et ligeværdigt samarbejde.
Det danske narrativ
Fortællingen om Grønland som en afhængig part i et ensidigt økonomisk forhold må ophøre. Danmark har internationale forpligtelser, herunder FN’s resolution 1514 om afkolonialisering, som det er på tide, at landet efterlever. Samtidig bør den gaslighting, der fandt sted i FN i forbindelse med Grønlands indlemmelse i Kongeriget Danmark i 1953, undersøges nærmere. Vi har brug for et sandfærdigt historisk billede af, hvordan denne indlemmelse overhovedet kunne finde sted – og endda uden at inddrage det grønlandske folk.
Grønland er ikke et tomt lærred for eksterne fortolkninger. Det er et land med en dyb historie, en stærk kultur og et folk, der har overlevet og tilpasset sig nogle af verdens mest barske vilkår. At fremstille Grønland som en passiv modtager af andres ressourcer er ikke blot arrogant – det er historieløst.
Vores fremtid skal afgøres af os selv
Det er et paradoks, at visse stemmer konstant sår tvivl om, hvorvidt Grønland selv kan udnytte sine egne ressourcer strategisk og bæredygtigt. Sandheden er, at Grønland har potentialet til at skabe sin egen økonomiske fremtid gennem en ansvarlig forvaltning af sine ressourcer – men kun hvis vi får lov til at udvikle os på vores egne præmisser uden at blive talt ned til af eksterne parter med fastlåste verdenssyn. De kommende samtaler vil uden tvivl afgøre, om vi overhovedet har en fremtid sammen.