Retssikkerhed for grønlandske forældre i Danmark skal sikres nu

Af Aka Hansen

Hvor højt skal vi råbe, før vi bliver hørt?

De seneste år har oplysninger om tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark vist et alvorligt problem. Grønlandske forældre oplever at blive vurderet og dømt i et system, der hverken forstår deres sproglige eller kulturelle baggrund. Mange har peget på FKU-testningen som en central del af problemet. Siden blev VISO trukket frem som løsningen.

Men vi kan i dag konstatere, at VISO er et udueligt redskab, når det gælder at sikre retfærdige og kultursensitive vurderinger i sager om grønlandske familier.

Når et system igen og igen producerer afgørelser, der opleves som uforståelige og uretfærdige af dem, det handler om, så er det ikke familierne, der fejler. Så er det systemet.

Retssikkerhed er ikke en følelse. Det er en grundlæggende rettighed. Grønlandske forældre i Danmark skal mødes med samme respekt, samme faglighed og samme juridiske beskyttelse som alle andre borgere.

Derfor er det et af mine vigtigste valgpunkter:

Vi skal sikre reel retssikkerhed for grønlandske forældre i Danmark.

Det kræver en uvildig gennemgang af praksis i anbringelsessager med grønlandske familier. Det kræver specialiseret viden om grønlandsk sprog, kultur og historisk kontekst. Og det kræver politisk vilje til at erkende, at der er et strukturelt problem.

Det her handler ikke om enkeltsager. Det handler om tillid til retssystemet. Om lighed for loven. Og om børns ret til deres familier, når der ikke foreligger et reelt og dokumenteret grundlag for andet.

Vi kan ikke blive ved med at bede grønlandske forældre om at have tillid til et system, der ikke har vist dem tillid tilbage.

Nu skal vi handle.