Meninger

Siumut indarbejder grønlandske initiativer i Finanslove

Årets forhandlinger om finanslov for 2022-25 er nu overstået. Siumuts medlem af Folketinget Aki-Matilda Høegh-Dam har opnået gode resultater for 7 initiativer, som i alt beløber sig til 24 millioner kroner fordelt på 4 år. 

-De fleste af vore ønsker kom igennem forhandlingerne og overordnet er vi tilfredse med vores tætte samarbejde med regeringen, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Hjemløshed i fokus
Det er vigtigt for Siumut i Folketinget at arbejde for de hjemløse både i Grønland og i Danmark. Borgere i Danmark med grønlandsk baggrund er en stor udsat gruppe i statistikkerne, som har behov for et initiativ rettet specifict mod de udfordringer de møder. I følge en statistik fra 2019 er der registereret 6431 hjemløse i Danmark. 514 af dem har grønlandsk baggrund. Hjemløse grønlændere udgør 14 % brugere af natvarmestuer og 5 % af alle gadesovere. Det er et markant tal, når man tænker på at der er 72.000 grønlændere i kongeriget og 16.000 af disse er i Danmark.

Gennem forhandlingerne med socialminister Astrid Krag har Siumut arbejdet for at regeringen afsætter midler til de unge grønlandske hjemløse i Danmark. Regeringen har nu afsat 4,9 millioner kroner til at forebygge hjemløsheden hos de unge grønlandske borgere i Danmark. 

Hjemløse i Grønland
Derudover har Siumut i Folketinget i år valgt at prioriteret fokus på hjemløshed i Grønland. Aki-Matilda Høegh-Dam har arbejdet for finansiering af Kofoed Skole i Nuuk, der arbejder for at forebygge hjemløshed i Nuuk.

Det er set før succes ved oprettelsen af Kofoed Skole i Nuuk nedbragte antallet af hjemløse, der tager til Danmark fra Grønland i håb om et bedre liv. Siden Kofoeds Skoles oprettelse i Nuuk i 2016 har antallet af hjemløse, der er taget til Danmark været faldende. Vi ser dog desværre en stigning i antallet af unge grønlændere mellem 18-25 år som tager til     Danmark.  Siumut er glad for at regeringen nu afsætter i alt 8 millioner kroner til Kofoed Skole i Nuuk til forebyggelse af hjemløshed.

Lær grønlandsk gratis

Siumut i Folketinget finder det vigtigt at italesætte at der opstår gnidninger blandt grønlændere og danskere i Grønland på grund af mangel på kommunikation og forståelse. Desværre har nyankomne danske statsborgere til Grønland mangelfuld adgang til at lære grønlandsk. Derfor vil Siumut afsætte 2 millioner kroner til at sørge for at online undervisningsmaterialerne hos LearnGreenlandic, en læringsplatform i form af video undervisning på internettet, skal gøres tilgængelig for alle i kongeriget, som ønsker at lære det grønlandske sprog.

Derudover har Siumut arbejde for at afsætte 1 million kroner i 2022 og 23 til videreudvikling af eksisterende online programmer, sådan danske borgere kan tilegne sig det grønlandske sprog til et bedre niveau, så man derved kan muliggøre tæt kommunikation mellem grønlændere og danskere i Grønland.

Grønlandsk radiokanal i Danmark
Der er idag begrænset muligheder for grønlandske borgere i Danmark at vedligeholde og bevare sit sprog og kultur udover man selv søger fællesskaber og sammenkomster. Derfor har Siumut i Folketinget ønsket en radiokanal for grønlændere i Danmark. Hertil har regeringen nu afsat 7 millioner kroner i 2022 – 25.

Dansk statsborgere med grønlandsk baggrund i Danmark udgør omkring 17.000 mennesker. En minoritet med eget sprog og kultur, som gerne vil føle sig mere set og hørt i det danske samfund.  Flere undersøgelser har vist at en stor del af denne gruppe føler sig marginaliseret i det danske samfund, og trods størstedelen af grønlændere i Danmark er velfungerende, er der en betydelig del, som har brug for større hjælp.

Siumut mener at en radiokanal for grønlændere i Danmark ikke blot vil styrke denne gruppe, men også ligger op af regeringens ønske om et styrket fællesskab i kongeriget.

Misbrugsbehandling af grønlandske indsatte
Til misbrugsbehandling for grønlandske indsatte i Herstedvester bliver der nu afsat 4 millioner kroner over 4 år efter i Finansloven efter Aki-Matilda Høegh Dam’s ønske.

Grønlandske indsatte ved Herstedvester Fængsel mistede muligheden for misbrugsbehandling på grønlandsk marts 2017, på grund af besparelser. På nuværende tidspunkt er der ingen myndigheder i Danmark, som tilbyder misbrugsbehandling for de grønlandsk sprogede, hvilket går imod politik om større rehabilitering for grønlændere. Siumut finder det bekymrende at der ikke forefindes adgang til misbrugsbehandling for grønlandske indsatte på deres eget sprog. Da dette område er et dansk ansvarsområde, og da det går direkte i strid med menneskerettighederne, har Siumut ønsket at regeringen afsætter 4 millioner kroner til at sikre misbrugsbehandling på grønlandsk fra 2022 til 2025. Derudover ønsker Siumut også at dette emne tages op på regeringsniveau med Naalakkersuisut, så man kan finde en løsning på længere sigt.

Neriuffik Nuuk
Neriuffik betyder stedet der giver håb, og er det som svarer til Kræftens Bekæmpelse i Danmark. Neriuffik er nu i gang med at samle penge til et kontor i Nuuk, som skal gøre det muligt for kræftpatienter at få krisehjælp og behandling, umiddelbart efter diagnosticering. Siumut har i samarbejde med IA i Folketinget, sørget for at regeringen finansierer Neriuffik med 2 millioner kroner til drift. Hvert år rammes 170 mennesker af kræft i Grønland, hvilket svarer til hvis 170.000 danskere hvert år rammes  af kræft, og langt størstedelen finder ud af det, mens de bliver undersøgt i Nuuk. Derfor har Siumut i tidligere finanslov sat penge af til at gøre tilstedeværelsen lettere for grønlandske kræftpatienter som tager til Danmark, iform af en mulighed for en behandling af en fysioterapeut.

Siumut ser derfor på Neriuffiks nuværende projekt som et led af de tidligere finanslovsprojekter, og har ønsket yderligere at støtte dem, der gennemlever svære perioder.

Til bemærkning for finanslovsforhandlingerne vil Siumut i Folketinget nævne at vore bestræbelser på en økonomisk støtte til foreningen ‘Illorsuarmiut’ desværre ikke gave pote.