Fornyelse af fiskeriloven har været et debatemne over adskillige år og et udspil om fiskeriloven bliver også løbende efterspurgt. Når samtalen går på vores vigtigste bærende økonomi og som bestemt trænger til en overhaling, virker det som, at beslutningsprocessen bliver forhalet; rigtig mange modsat rettede interessegrupper kommer i spil og derfor naturligt kan påvirke beslutningsprocesserne. Men tiden er inde til at træffe en beslutning!
Oversat – Siumut mener, at vi skal i gang med at forny fiskeriloven, og at vi sammen må vise en evne til at træffe en beslutning.
Siumut ser det som en bunden opgave, at levende ressourcer i havet skal bane vejen til en større økonomi i vores land. Fiskerikommissionen kom ikke særskilt ind på disse spørgsmål. Det er vigtigt at bane vejen for, at fiskeriet i stadig større grad bidrager til økonomien for det grønlandske folk, hvorfor tiden er inde til at behandle fiskeriloven, for vort land og for det grønlandske folk.
Siumut gruppen i Inatsisartut har vurderet samtlige af Fiskerikommissionens anbefalinger; fordele, ulemper og emner der nærmere skal overvejes eller belyses. Siumuts hovedbestyrelse og regionsbestyrelserne har efterfølgende behandlet Inatsisartut-gruppens vurderinger.
Denne fremgangsmåde er anvendt, fordi der er tale om en lovgivningsarbejde der er vigtig for vores liv og økonomi, og derfor kræver en samlet indsats fra baglandet for at nå til målet. Siumuts hovedbestyrelsen anser det som vigtigt, at Siumut fremkommer med en klar fiskeripolitisk udspil. Siumut er derfor klar til opgaven og samtalen om fiskeriloven, og med en bred opbakning fra sit bagland.
Siumuts klare tilkendegivelser om rettigheder og pligter i fiskeripolitikken har baggrund i generalforsamlingsbeslutninger og i øvrigt grundsat af de enkelte udspil fra Fiskerikommissionens anbefalinger.
Siumuts formand er fortrøstningsfuld til den videre proces om Siumuts krav til fiskeriloven, som uden tvivl vil kræve en masse løsninger for at nå i mål.
– Samfundets ressourcer skal gavne flere aktører, ved at give adgang til flere og ved at stille klare krav. For eksempel for at sikre større værditilvækst i landet og krav om landing i landets forskellige regioner, siger Erik Jensen.
– Siumut er ikke enig i, at der oprettes en særskilt licensstyrelse. Samfundets vigtigste ressourcer må ikke direkte fordeles af embedsfolk eller individer udefra, ligesom de folkevalgte ikke skal marginaliseres i denne fordelingspolitik. Modsat skal der udarbejdes klare retningslinjer for tildeling af kvoter, og det er samtidigt vigtigt at sikre, at der ikke sker forfordeling til bestemte særinteresser, siger Siumut formanden Erik Jensen.
Siumut er lodret uenig i drøftelser om stop for licenser på kystnært fiskeri for de fiskere der lander under 5 tons om året. Siumut er fortsat af den opfattelse, at der under ingen omstændigheder må ske en svækkelse af kystnære fiskeres, herunder de mindre steders økonomiske og erhvervsmæssige muligheder. Fisken som sådan er ikke problemet, hvorfor fokus mere må rettes på de naturgivne betingelser og de begrænsninger som de større aktører stiller som muligheder.
– Hvis der ønskes indført Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK) ønsker Siumut, at det først omhyggeligt overvejes, hvilke fordele og ulemper der i givet fald vil være tale om. Siumut mener, at der i det videre arbejde skal skeles til erfaringer og hidtidige politikker i rejefiskeriet, herunder de konsekvenser vi kender i dag, siger Erik Jensen.
Siumut vil i den kommende tid offentliggøre sine grundsætninger vedrørende den kommende fiskerilov.