Uddannelse er Grønlands stærkeste selvstændighedsprojekt

afs.: Ineqi Kielsen, Politisk næstformand og folketingskandidat for Siumut

Når vi taler om Grønlands fremtid, taler vi ofte om fiskerietsudvikling, råstoffer, bloktilskud og geopolitik.

Men det stærkeste selvstændighedsprojekt ligger et helt andet sted.

Det ligger i uddannelse.

Selvstændighed er ikke kun en politisk ambition. Det er en kapacitetsøvelse.

Et samfund kan kun stå stærkt, hvis det råder over egne jurister, økonomer, diplomater, forskere, lærere og sundhedspersonel.

Derfor er investering i uddannelse ikke blot socialpolitik. Det er statsopbygning.

I dag har grønlandske studerende adgang til en række danske bacheloruddannelser via den såkaldte 6,0-regel. Den aftale har stor betydning. Ikke fordi den sænker kravene, men fordi den anerkender forskelle mellem uddannelsessystemer.

Den adgang skal beskyttes og styrkes.

Samtidig skal vi sikre, at Ilisimatusarfik opnår fuld og ubetinget akademisk anerkendelse. I folketinget vil Siumut arbejde for at der skal være tilsvarende mulighed som 6.0-regelen for bachelordemititter, således man får særlige kvoter til kandidat ansøgere fra Grønland. Det vil øge antallet af specialiserede kandidater i Grønland. 

Grønlandske bachelorer skal ikke møde unødige barrierer, når de søger videreuddannelse i Danmark.

Hvis man mener, at Rigsfællesskabet bygger på respekt, må det også gælde respekt for grønlandske institutioner.

Uddannelse er også nøglen til økonomisk udvikling.

Et land, der ønsker større selvbestemmelse, må kunne administrere egne finansielle systemer, føre internationale forhandlinger og regulere egne markeder.

Det kræver kompetencer.

Derfor skal vi gøre det lettere at vende hjem efter endt uddannelse.

Overgangen fra studie til arbejde i Grønland skal styrkes.
Virksomheder skal have incitament til at tage studerende i praktik.
Og unge skal opleve, at deres kompetencer efterspørges.

Uddannelse er ikke en udgift.
Det er den mest langsigtede investering, vi kan foretage.

Når vi taler om Grønlands fremtidige position i verden, bør vi begynde med at stille et enkelt spørgsmål:

Har vi de mennesker, der skal bære ansvaret?

Hvis svaret skal være ja, starter det i dag.