Meninger

Vi har hørt et tydeligt signal fra Østgrønland, og vi skal handle

Demonstrationer om Østgrønland er ikke kun et udtryk for lokal utilfredshed – de er et klart politisk signal om, at der stadig opleves ulighed i udviklingen mellem regionerne i vores land.

Af Vivian Motzfeldt, forkvinde

Vi anerkender og respekterer de borgere, der har givet deres holdning til kende. Det kræver mod at stå frem, og det vidner om et stærkt civilsamfund og et levende demokrati.

Budskabet er tydeligt: Grønland skal udvikles som ét samlet land, hvor alle borgere – uanset geografisk placering – har ret til lige muligheder, adgang til service, og medindflydelse på beslutninger, der vedrører deres liv og fremtid.

Det politiske ansvar er vores. Vi skal sikre, at hele landet bliver hørt, set og inkluderet i de beslutningsprocesser, der former vores fælles fremtid. Vi har lyttet – og vi vil handle.

Tak til alle for at sætte dette på dagsordenen.