Meninger

Støt mere op om erhvervslivet i Kujalleq

Åbent brev til Naalakkersuisut

Det er glædeligt, at Naalakkersuisut i den seneste tid har været på besøg, og jeg finder det spændende at finde ud af, hvor seriøst de forskellige Naalakkersuisut vil handle på de emner vi har talt om.

Af Simon Simonsen, medlem af kommunalbestyrelsen i Kujalleq, Siumut

Oversat – Alle i Naalakkersuisut har gjort det klart, at erhvervsudvikling i Sydgrønland skal i gang, og vi kan ikke komme uden om at der skal handles.

Derfor vil jeg som kommunalbestyrelsesmedlem i Kommune Kujalleq komme med tre spørgsmål til Naalakkersuisut gennem dette åbne brev.

Fabrikken i Nanortalik
Det første spørgsmål er, hvorfor man har nedsat fangstkvote til fiskefabrikken i Nanortalik som er ejet af anpartsselskabet APF med 2.000 tons?

Jeg ved, hvor stor betydning fiskefabrikken har for Nanortalik og Kommune Kujalleq, da den indtil videre har en stabil beskæftigelse for 50 mennesker året rundt. Virksomheden har arbejdet godt med eksport som skæpper i landskassen i form af afgifter og ikke mindst for Kommune Kujalleq i form af skatteindtægter.

Jeg har forstået, at grundet nedskæringen af fangstkvoten på 2.000 tons vil produktionen ophøre allerede i efteråret, omkring september 2023, og at 50 fabriksarbejdere derfor skal sendes hjem, hvilke vil få store konsekvenser for den allerede dårlige økonomi i Kommune Kujalleq, fordi kommunen vil miste skatteindtægter samt de sociale udgifter vil stige, da disse skal have hjælp.

Derfor vil jeg med dette åbne brev til Naalakkersuisut spørge om det kan være rigtigt, at sætte hjertet af Nanortalik i den position ved at nedsætte fangstkvoten? Og derved allerede ved starten af efteråret lukke for fabrikken og afskedige stabile arbejdere?

Selvforsyning
Derudover vil jeg meget gerne høre om, hvorvidt formålet om større selvforsyning som stadig italesættes stadig holder vand og tages alvorligt af Naalakkersuisut, eftersom jeg fornyligt er blevet informeret om, at kartofler som er dyrket af avlere i Sydgrønland ikke skal sælges, men smides ud, hvilket drejer sig om mange tons. Dette er rystende, fordi målsætningen om selvforsyning måske kun er ord?

Dette er meget rystende! At vide at man ringeagter fåreholdere som avler kartofler og som bruger en masse tid, energi og arbejde på det må konstatere, at kartofler smides ud i stedet for at sælges.

Derfor er det på sin plads at spørge Naalakkersuisut om, hvorvidt målsætningen om selvforsyning bliver taget seriøst? Hvis de gør det, hvordan vil man så undgå situationer som ovennævnte i fremtiden?

Eksport
Det tredje spørgsmål er, hvor seriøst Naalakkersuisut tager iværksættere der vil eksportere deres produkter og skal disse støttes?

Jeg ved, at en iværksætter her i Sydgrønland gerne vil producere piller af sælspæk som skal eksporteres, hvor Kommune Kujalleq også støtter vedkommende iværksætter ved at godkende arealtildeling til et produktionssted.

Vedkommende har fundet en samarbejdspartner som skulle aftage sælspækspillerne i Kina, og som nu bare venter på at aftage disse. Men dette blev stoppet af EU’s strenge regler som Danmark satte forhindringer for og stoppede. Iværksætteren havde sidste år begyndt at købe sælspæk fra fangerne, og havde købt 10 tons spæk som opbevares i fryseren. Det siges, at man er nødsaget til at smide spækket ud i nær fremtid på grund af opbevaring i fryseren i for lang tid.

Hvordan vil Naalakkersuisut støtte private iværksættere i deres udvikling? Tiltag som iværksætteren arbejder med, vil være med til at udvikle erhvervslivet og -muligheder i Sydgrønland, ikke mindst i lyset af mulig udnyttelse af sælspækket som indhandles af fangerne.

Jeg glæder mig til at få svar på mit åbne brev, som hermed gives.