ForsidenMeningerUncategorized

Naalakkersuisoq må tage ansvar med hensyn til situationen omkring fabrikken i Aasiaat

Af: Lars Poulsen

Siumut mener, at Naalakkersuisoq nu tydeligt bør melde ud vedrørende fabrikken i Aasiaat. Partiet finder, at den nuværende situation ikke længere kan ignoreres, og derfor må det hurtigst muligt sikres, at de krav, Inatsisartut stillede til Naalakkersuisut i forbindelse med fiskerilovens ikrafttræden, bliver opfyldt.

Siumut har i sit politiske arbejde allerede fremkommet med initiativer vedrørende fabrikken i Aasiaat gennem udvalgsarbejde. Men finder det alvorligt, at ansvaret hidtil ikke er blevet påtaget af den nuværende Naalakkersuisoq, der er trådt til, og at der ikke aktivt arbejdes på at finde løsninger. Fabrikken i Aasiaat har stor betydning for mange mennesker, både for beskæftigelsen og for kommunens økonomi. Derfor bør den stigende usikkerhed blandt medarbejderne håndteres, og det er nødvendigt at skabe tryghed om fremtiden. Siumut understreger desuden, at Naalakkersuisut også har ansvaret for at sikre stabile rammer for erhvervslivet.

Samtidig henviser Siumut til en bestemmelse i fiskeriloven, hvor det fremgår, at Naalakkersuisoq har pligt til at handle, hvis en fabrik kommer i en truet situation. Partiet mener derfor, at sagen ikke blot handler om politiske prioriteringer, men også om et lovmæssigt ansvar, som Naalakkersuisoq skal leve op til.

“Siumut mener, at der skal foreligge en klar plan for fabrikkens fremtid. Vi kan ikke acceptere fortsat usikkerhed, hvor arbejdspladser og muligheder i lokalsamfundet er i fare,” siger Lars Poulsen fra Siumut.

Hvis Naalakkersuisoq er i tvivl om sine handlemuligheder, er Siumut klar til at fremlægge løsningsforslag – partiet har en klar fiskeripolitik og vil fortsat værne om, at samfundets ressourcer i fuldt omfang, 100 %, ejes af det grønlandske folk.

Translate »