Sagen om tidszonen bliver igen og igen udskudt af Naalakkersuisut

Allerede siden 2024 har vi fra Siumut fremsat lovforslag i Inatsisartut om at tilbageføre tidszonen
til UTC -3. Netop som vi dette forår endelig nærmede os en endelig stillingtagen, blev sagen igen
udsat – nu til efteråret 2026 – fordi Naalakkersuisut-koalitionen ikke kunne træffe en beslutning og
angiveligt havde behov for flere oplysninger. Fra Siumuts side vurderer vi det som yderst alvorligt,
at Naalakkersuisut-koalitionen opfører sig på en måde, hvor mange borgere, ikke mindst fiskere og
fangere, ikke længere bliver hørt.
Da Inatsisartuts møde begyndte om formiddagen den 12. maj 2026, blev vi derfor i Siumut meget
overraskede over, at Inatsisartuts behandling af forslaget om at vende tilbage til UTC-3 samt
afskaffelse af sommertid (endnu engang) blev udskudt – og nu først skal behandles igen på
efterårssamlingen 2026.
De to forslag er blevet udsat flere gange; først med henvisning til pres fra USA, senere med
begrundelsen om, at udvalget havde behov for mere dybdegående information. Senest den 5. maj
blev andenbehandlingen stoppet og sendt tilbage til Lovudvalget, selv om sagen allerede havde
været grundigt behandlet gennem lang tid.
Fra Siumuts side ser vi Inatsisartuts gentagne udsættelser af beslutningen som et udtryk for
manglende beslutningsevne og manglende vilje til at lytte til borgerne, for
beslutningsudskydelserne påvirker mange borgere, familier med handicappede samt
erhvervsdrivende ganske alvorligt. Fra Siumuts side mener vi, at det i stigende grad begynder at
ligne en jagt på oplysninger for at finde begrundelser for udsættelsen, fordi de oprindelige
begrundelser for et afslag ikke længere er tilstrækkelige.
Vi mener, at borgerne har ret til en åben og ærlig debat om spørgsmålet – ikke en proces præget af
gentagne udsættelser og uklare forklaringer.Om forslagene om at vende tilbage til UTC-3 og afskaffe sommertid er vores grundlæggende
holdning følgende: Tidszonen i Grønland skal passe til vores land og vores placering i verden – og
må ikke fastlægges ud fra andre landes behov eller bekymringer.
Fra Siumuts side har vi heller ikke undgået at bemærke, at ændringen af tidszonen (til UTC -2)
blandt andet forsøges begrundet med, at Naalakkersuisut-koalitionen er kommet til den
opfattelse, at Air Greenland kan drives mere økonomisk fordelagtigt. Dette er der imidlertid ikke
tilstrækkelig dokumentation for. Derfor spørger vi: Skyldes den nuværende udsættelse af
forslaget, at Naalakkersuisuts formands forklaringer ikke længere kan forsvares?
For det første er Air Greenlands økonomi ikke blevet forbedret som følge af ændringen af
tidszonen, og for det andet er rejsepriserne (billetpriserne) overhovedet ikke blevet billigere.
Derfor er vi i Siumut ikke i tvivl om, hvilken beslutning der skal træffes, og samtidig mener vi, at
befolkningen må forstå, at Naalakkersuisut-koalitionens medlemmer i Inatsisartut fremstår ude af
stand til at træffe beslutninger, og at deres gentagne udsættelser bliver stadig tydeligere. Eller er
dette et tegn på splittelse i Naalakkersuisut-koalitionen?
Siumut ønsker kraftigt at opfordre til, at man lytter til de mange borgeres ønsker samt til
partiernes erkendelse af, at der skal findes en løsning.
Derfor er det vigtigt, at Inatsisartut tager ansvar og træffer en politisk beslutning uden at trække
sagen i langdrag i det uendelige.
Siumut vil straks arbejde for, at sagen endnu en gang behandles korrekt og uden unødvendige
forsinkelser. Fra Siumuts side er vi nu også begyndt at undersøge over for Inatsisartuts
formandskab, hvilke begrundelser der har ligget til grund for udsættelsen.
