Meninger

Aslak W. Jensen søger om orlov fra Inatsisartut

Efter Sermersooq Kredsrets afgørelse om en foranstaltning, og indtil sagen bliver endeligt afgjort i retssystemet, har Aslak W. Jensen i dag søgt om orlov i Inatsisartut

(Oversat) Medlem af Inatsisartut, Aslak W. Jensen, blev fremstillet i Sermersooq Kredsret den 17. januar. Rettens afgjorde, at han idømmes 20 dages betinget anbringelse i anstalten for domfældte.

Aslak W. Jensen har besluttet at anke sagen til Landsretten. Samtidig har Aslak W. Jensen besluttet at søge orlov fra Inatsisartut for ikke at forstyrre lovgivningsarbejdet og indtil der er faldet en endelig dom i sagen.

– Jeg har ønsket det sådan, fordi jeg mener, at min person ikke skal forstyrre arbejdet i Inatsisartut. Så længe der pågår en sag i retten om min person, finder jeg det på sin plads, at jeg søger orlov indtil sagen er endeligt afgjort. Jeg håber at blive frifundet med ankesagen, og det er med den hensigt, at jeg har besluttet at anke sagen til Landsretten, siger Aslak W. Jensen.

Siumut tager Aslak W. Jensens beslutning til efterretning.

– Vi respekterer domstolens afgørelse og efter en grundig samtale med Aslak W. Jensen er sagen foreløbigt landet til alles bedste. Derfor har Siumut taget Aslaks beslutning til efterretning og respekterer den til fulde, siger Siumuts formand Erik Jensen.