Folketingsmedlem for Siumut, Aki-Matilda Høegh-Dams tale i forbindelse med Folketingets åbningsdebat
Jeg synes at statsministerens overskrift ”Danmark kan mere” er en god overskrift. Netop det udsagn om at Danmark kan mere giver optimisme. Det betyder jo at Danmark også i relation til dem jeg repræsentere kan mere.
Det er jo en god overskrift for alle i riget. Og det får en til at tænke på de muligheder det giver for os I den nordligste del af det danske rige. For hvis Danmark kan mere, så bør man også kunne gøre mere for den grønlandske minoritet. I det danske samfund.
Jeg vil gerne fortælle jer om en familie som jeg for nylig har været i kontakt med.
En lille familie er for nyligt flyttet til Odense kommune. De nybagte unge forældre, Nina og Jens, har lige købt en ny lejlighed med plads til deres lille familie. Jens er trofast og stabil lastbilchauffør, og Nina er under uddannelse men har under denne periode valgt at være hjemme med barnet. Familien har drømme om et større hus og familie udvidelse i fremtiden. I dag får de to unge grønlandske par et simpelt, men velfungerende, arbejderklasses familieliv til at hænge sammen.
Men familiedrømmen skulle dog ikke forblive.
For en dag bankede det på døren. Og prøv at forestille jer hvor chokeret Nina og Jens blev, da de fandt ud af at kommunen vil tage det mest dyrebare de har. Deres lille søn. Det viste sig at folk havde klaget over Nina, fordi hun var alt for stille, hvilket der af kommunen var blevet vurderet som skadeligt for barnets tarv. Parret blev vejledt til at anbringe barnet frivilligt, og andet ville anses som samarbejdes vanskelig, hvilket ifølge kommunen ville give parret mindre ret til at se barnet i fremtiden.
Derudover skulle parret testes for deres intelligens, en test der er beregnet til dansksprogede, trods parrets modersmål er grønlandsk. Intelligenstest som er en del af undersøgelsen, tager udgangspunkt i at man har dansk som modersmål, Ikke blot sprogligt men også kulturelt.
Overvej hvordan du vil have det, hvis du skulle gennemføre samme test på grønlandsk. Hvis du som forældre skulle vurderes, på baggrund af at du er for højlydt, hvilket man med grønlandske briller anser som skadeligt for barnets tarv.
Nina og Jens historie står ikke alene.
For desværre har jeg fået et overvældende antal henvendelser fra familier med grønlandsk baggrund i Danmark. De føler sig magtesløse og har svært ved at komme igennem til det danske system.
En af de historier der også slog igennem, var fra en kvindelig grønlandsk jurist. Hun fortalte mig at hun havde den nøjagtig samme oplevelse af kommunen som Nina og Jens. Hun forklarede mig, at hun er overbevist om at kunne dokumentere usaglig sagsbehandling fra kommunerne, hvori det blev tydeliggjort at hvis ikke det var for hendes juridiske baggrund i Danmark og forståelse for retfærdig rettergang, ville hendes barn også være anbragt.
Det skal gøres meget klart, at jeg oprigtigt mener, at børn der skal anbringes bør anbringes hvis dette er det bedste for barnets tarv. Det er dog i tilfælde af grønlandske børn også vigtigt at man ikke fratager barnet mere smerte ved at tage deres identitet fra dem.
Statsministeren kalder sig børnenes statsminister.
Derfor er det vigtigt, at ministrene holder for øje, at hvis anbringelser skal være for barnets tarv, skal det også sikres at grønlandske børn får mulighed for at vokse op med grønlandsk baggrund, kultur, og sprog.
Der er meget alvorligt, at danske statsborgere med grønlandsk baggrund oplever systematisk uretfærdig sagsbehandling, og uretfærdig rettergang. Nogle af de vigtigste principper i en retsstat.
Man siger, med lov skal land bygges.
Og lov skal afspejles af det samfund, som landet repræsenterer.
Hvilket bringer mig til mit næste emne. Folketingets lovgivnings områder for Grønland. For også her oplever vi i det parlamentariske proces, et stort demokratisk underskud.
Nu starter vi jo det tredje folketingsår siden sidste valg. Og selvom jeg ikke er ny i gangene på Christiansborg, er det to år siden jeg kom ind som folkevalgt.
Jeg har kunnet observere mange forskellige metoder at arbejde på politisk. Jeg synes at en del kollegaer kan være grundige og opsøgende i deres respektive udvalg, og alligevel har min oplevelse af engagementet for Grønlandsudvalget generelt været lavt.
Før tænkte jeg at det var absurd.
Men efter yderligere overvejelse, har jeg indset at det i høj grad også handler om manglende kendskab til hvilke tiltag, der ønskes og prioriteres af Grønland ved de 36 ansvarsområder som Danmark varetager.
For hvis lov skal kunne bruges af det samfund det er skrevet til, er det helt essentielt at det også er underbygget af den befolkning der bor i det samfund.
Derfor er det til en vis grad forståeligt, at folk der er valgt 3.000 km væk fra Grønland, ikke har den fjerneste ide om hvilke lovtiltag der er behov for.
Derfor er det vigtigt at parlamentet i Grønland, som repræsenterer alle de demokratisk valgte partier, har indflydelse på hvordan lovarbejdet fra Folketinget formes.
For på trods af at Grønland har sit eget parlamentet, repræsenteret af fem partier, er det kun to folketingsmedlemmer fra to vidt forskellige partier som repræsenterer Grønlands ønsker i Folketinget.
Det giver et demokratisk underskud.
Selvstyreloven beskriver et samarbejde mellem regeringer, dog intet om samarbejdet direkte mellem parlamenterne Folketinget og Inatsisartuts lovarbejde.
Det resulterer I, at regeringerne har større indflydelse på de gældende lovgivninger, mens de lovgivende magters indflydelse er formindsket i processen. Siumut har af den årsag et konkret løsningsforslag.
Vi ønsker at oprette et Folketingsråd i Inatsisartut.
Folketingsrådet skal være et rådgivende organ i Inatsisartut som skal inkluderes i Folketingets arbejde om Grønland. Det skal bestå af Inatsisartut medlemmer, gerne fra hvert parti, og have de to grønlandske folketingsmedlemmer med som observatører.
Folketingsrådet skal bygge på de centrale principper om at fremme det grønlandske folks interesser i det parlamentariske arbejde som Danmark varetager. Rådet skal følge med i staten Danmarks arbejde og sikre at Danmark overholder deres forpligtigelser for Grønland.
Desuden skal rådet have jævnlig kontakt med Grønlandsudvalget for at sikre sig at Inatsisartuts ønsker om eventuelle lovændring bliver hørt, forstået, og samarbejdet om – hvorefter rådet kan kontakte Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget kan kontakte den danske regering om ønskerne.
På den måde kan vi sikre os at alle partier bliver hørt i lovgivningsarbejdet, såvel være med til at sikre, at der kommer lovforslag og ideer til grønlandsudvalget på baggrund af Inatsisartuts ønsker.
Jeg har nu et par gange præsenteret ideen om et Folketingsråd fra Folketingets talerstol, med det formål at sikre en mere demokratisk lovgivnings proces mellem Grønland og Danmark.
Og i dette folketingsår, skal vi gøre det muligt.
Vi, Kalaallit, det grønlandske folk, blev anerkendt som et folk tilbage i 2009.
Med anerkendelsen følger et ansvar for staten for at sikre at sammenhængskraften for alle borgere i Grønland også tager yderligere demokratisk del i beslutningsprocessen om vort land.
Det er også vigtigt, at der for de borgere der tager deres udgangspunkt i Grønland og som for en periode tager ophold i Danmark sikres lige muligheder for en retfærdig rettergang, og sikres værdig sagsbehandling.
Heldigvis er hovedparten af de Grønlandske borgere der vælger for en kortere eller længere stund at bosætte sig i Danmark velfungerende, men al for mange har svært ved ind finde fodfæste i samfundet som helhed og arbejdsmarkedet i særdeleshed. Og dette skyldes primært sprog og kulturelle forskelle, hvor den grønlandske borger bliver tabt i systemet.
Danmark kan og skal mere for De Danske statsborgere med Grønlandsk baggrund i Danmark.
Danmark kan og skal mere for at sikre demokratiets opretholdelse i rigsdelen Grønland.
Med de ord, ønsker mine kollegaer i folketinget god arbejdsmoral og et godt folketings år.
Tak for ordet.