Af Siumut gruppen i Kommuneqarfik Sermersooq
Mange nye kommunalbestyrelsesmedlemmer er kommet ind i vores bestyrelse, hvilket også betyder at der er meget at sætte sig ind. Driften, økonomien, aktiviteterne, nye forslag mv. Det har derfor været med spænding at vi fra Siumut har ventet på budgetforhandlingsprocessen, da det er her vi kan komme sætte et fingeraftryk med vores mærkesager og ønsker som skal være med til at skabe en bæredygtig udvikling i vores kommune.
I Siumut ønsker vi en bæredygtig udvikling, hvor der er boliger, arbejde og mulighed for at skabe et meningsfyldt liv. Et liv hvor man deltager aktivt i samfundets opbygning.
Under den første gennemgang af budgettet for 2022 og overslagsårene må vi i Siumut erkende, at forudsætningerne for budget 2022 er stramt. Budgettet efterlader ikke meget rådighedsbeløb til nye initiativer uden at skulle spare på igangværende aktiviteter på anlægsområdet. Vi skal også prioritere i det politiske råderum, det såkaldte “KAN”-område hvor kommunen har ikke lovbundne aktiviteter for knap 142 mio. kr. Næppe en ønskestart for en driftig kommunalbestyrelse men ikke desto mindre nødvendig med politiske prioriteringer. Vi står økonomisk set på en brændende platform, står der ligefrem i budgetregulativet for 2022 (s. 4 punkt 18)
Budgetprocessen viser os at vi sidder med en stor udfordring for især overslagsårene. Vi når ikke mål med at have samlet 6 % i likviditet i kassen som loven anviser og vi ville ikke kunne opnå vores eget mål i budgetregulativet med min. 100 mio. kroner i overskud om året. For at kunne finansiere flere tiltag vil vi skulle gå i banken og låne penge ved at forhøje vores kassekredit for at fastholde aktiviteterne på nuværende niveau. Og det meden indtægt på knap 1.9 milliarder kroner i alt. Vi er en rig kommune set i forhold til andre kommuner og af samme grund giver vi også midler via udligningskatten og et særligt bidrag til fælleskabet på 90 mio. Kroner. I henhold til budgetloven skal det offentliges budget skal være i balance.
Selvom Siumut er i opposition tager gerne et medansvar hvis vi også får indflydelse på de kommende års budgetter og aktiviteter. Vi er optimistiske endnu og håber at kommunalbestyrelsen vil løfte i en samlet flok og lytte til hinandens argumenter for at give plads til at gennemføre nogle at de ønsker og emner der fremkom i valgkampen. Det kræver principielle diskussioner om hvordan vi løser vores største udfordring – nemlig boligmanglen.
Vi skal give borgerne et tag over hovedet, som er til at betale og som giver borgerne mulighed for at realisere de ønsker de måtte have for at leve et tåleligt liv med meningsfyldte aktiviteter.
De politiske drøftelser som kræver vores opmærksomhed er efter Siumuts mening, at få drøftet målsætningen om at vi absolut skal være 30.000 i 2030 i Nuuk. Det mål anser vi ikke som bæredygtigt, da det lægger for stort et pres på boligbyggeriet som vi ikke kan leve op til på nuværende tidspunkt.
I alt fald ikke som der blev lovet i valgkampen om at vi skal ud til Siorarsiorfik ved først at lave en tunneller for 300. Mio. Kroner for at komme ud til området. For at få løst boligkrisen lige nu og her går vi gerne med til at foreslå at området ved Paradisdalen og ved Arctic Park udnyttes til opførelse af boliger med rekreative grønne områder.
Sprængdepotet må flyttes for at gøre plads. Som aktive mennesker der bruger naturen er det ikke ønskværdigt, da vi ynder at bruge baglandet til at koble fra byens pulserende larm og støv. Et udflugtsområde der må desværre bringes i spil, hvis vi da skal have realistisk bud på at tildele byggefelter til almennyttige boliger, andels og ejerboliger samt privat boligbyggeri. Der skal planlægges god tid og den tid haster lige nu at få taget stilling til.
Borgerne skal inddrages og ikke mindst alle de som har forstand på byggeområdet skal inviteres til en samtænkning, om hvordan vi bedst løser boligkrisen uden kun at ty til eksterne investeringsselskaber der skal bygge for derefter at være afhængig af det private huslejemarked. Der er for stor del af befolkningen der ikke har råd til at betale de skyhøje huslejer, som Kommunen her også har erkendt ved at indgå 10 -årlige lejekontrakter og betale huslejeudligning på 17.mio kroner om året – og her er driften af boligerne ikke med i beløbet.
Vi skal også have styr på byggeprocessen og haft føling med de låneoptag som vores eget selskab Nuuk City Development har. Grønlands Økonomiske Råd advarer ligefrem om, at kommunernes boligselskaber har et højt låneoptag, og hvis det skulle ske at økonomien afmattes, så vi det have negativ indvirkning på det offentliges samlende økonomi. Vi skal huske hvor indtægterne til vores udviklingen kommer fra i disse år.
Indtægterne skabes fra fiskerieksporten og fra bloktilskuddet fra Danmark. Vi har endnu til gode at mærke den store indtægter fra turismeindustrien og vi ved at når landingsbanen er klar i Nuuk vil dette lægge yderligere pres på vores boligmarked. Nuuks kapacitet er presset ikke kun på boliger, men på infrastrukturen, som vi også må huske omfatter lægeklinikken og tandlægerne i byen.
I Siumut er vi glade for at se at administrationen har lyttet til vores kritik omkring den lukkede proces når vi uddelegerer kompetencer på byggerier til NCD. Vi tilslutter os derfor også kommune skal sikre de bedste og billigste opnå til finansiering er NCDs projekter for at minimere kommunens fremtidige rentebetalinger mest muligt. Vi glæder os til at tage politisk stillingtagen til de fremtidige principper for NCD.
Vi skal udvikle hele vores kommune og det gælder om at få ændret praksis og indgå et bredere samarbejde med andre aktører som vil anlægge enten boliger, veje eller andet i de andre byer. Vi foreslår derfor at kommunen indleder et møde hvor kommende års anlægsopgaver fra Selvstyret, Boligselskaberne, Nukissiorfiit, selvstyreejede selvskaber som opererer byerne og bygderne i vores kommune med henblik for at få samlet disse opgaver i en portefølje som kan bydes på af store som små tømrer-, bygge, og entreprenørvirksomheder. At disse udbydes både som fag- og totalentrepriser for at finde den bedste pris og sikre en langsigtet anlægsopgave. Det vil afhjælpe den flaskehals som opstår når der er udbydes opgaver.
Med hensyn til vores politiske ønsker så håber vi at kommunalbestyrelsen er villig til at drøfte vores ønsker til budgettet for 2022 som vi fik uddybet på temadagen i går.
- Inissialiornerit kommunip nammineq sanaartugai (attartorteqqitassaanngitsut). Ukiuni tulliuttuni kommunitsinni Inissialiornissaq anguniakkani pingaarnernut ilaavoq. Siullertulli susassaqartut peqatigalugit isumasioqatigiisitsinissaq Siunnersuisooqatigiinnik pilersitsiviussaq (Bygge Råd)
- Innuttaasunik sullissinerup pisariillisarneqarnissaa. Susassaqarfiit akimorlugit kivitseqatigiiffiusussaq illoqarfiit pisariaqartitaat assigiinngimmata innuttaasut peqatigalugit ilusilersuinissamut allaffissornermiit siunnersuusiornissaq. Ilaqutarriit sanngiinnerusut – utoqqaat – inuit innarluutillit qanoq sullisinermik qaninnerusumik ersarinnerusumillu ilusilersueqatigineqassapat.
- Pinaveersaartitsineq ataqatigiissoq – susassaqarfinni tamanit susassaqarfiit akimorlugit – ullumikkullu sullissineq nalilersoqqillugu -kommunimit qanoq Allorfinnik suleqateqarnerup ersarissaqqiinissaq – atornerluineq – annikinnerpaamiitinneqassappat innuttaasut akisussaaqataasut anguniarlugit.
- Inulerisunik Sulissaaleqinerujussuaq akiorniarlugu ingerlaavartunik ilinniartitsinerup / pikkorissaanerit angingaasaliiffigineqarnissaat pingaarutilittut inissisimalernissaa.
- Innuttaasut sullilluarneqartutut misigilernissaat anguniarlugu pingaarnersiuineq.
Kommunalbestyrelsens opgave er prioritere hvordan borgernes fælles midler skal bevilges. Vi er klar til at pege på flere besparelser eller udskydelser af aktiviteter.
Derfor har vi set på hvilke anlægsopgaver er “nice-to-have” – aktiviteter der ikke er lige så livsvigtige om det det at få skabt et sted at bo, nemlig boliger.
Vi foreslår følgende besparelser:
At vi sparer på kyststien i Nuuk som er afsat i alt 8.mio kroner. Vi skal se på byens pladser og torve også – igen.
Vi skal se på kontoen for forsøgsbyggeri som rummer 9.mio. Kroner.
Vi er indforstået med at VVM af tunnelprojektet vil forsinke anlæggelsen og de midler skal vi finde senere på budgettet.
Vi er klar til at drøfte budgettet og tage et medansvar for at borgerne kan få den bedste mulighed for at have et godt liv i vores kommune.
Vi er klar til at presse på at der tages et større skridt til at udnytte fiskeriressourcerne på Østkysten og vi vil foreslå at Kommunen arbejder henimod at få skabt en fiskeriindustri-uddannelse i Paamiut som i forvejen har en velfungerende fabrik.
Vi vil på den anden side gerne undgå at skatten forhøjes med 1 procent, da det vil ramme i forvejen hårdt pressede familier. De mindrebemidlede skal ikke rammes yderligere. For at få et budget i balance der fremover rummer et overskud over 100 mio. Kroner og en likviditet der er forsvarligt kræver en god dialog. Siumut er klar til denne dialog.