Meninger

Der må etableres en ekstraordinær kvote for narhvaler i Østgrønland

Under efterårssamlingen i Inatsisartut besluttede vi, at der til næste år skal foretages en tælling af narhvaler i Østgrønland. Indtil tællingerne er gennemført er det mit ønske, at vi lytter til vores videns personer og baserer os på et bæredygtigt grundlag

Af Lars Poulsen, medlem af Inatsisartut

(Oversat) Under efterårssamlingen i Inatsisartut besluttede vi, at der til næste år i 2022 skal foretages en tælling af narhvaler i Østgrønland. Grunden til denne beslutning er den, at der i året 2022-23 ikke er etableret kvoter til fangst.

Jeg vil opfordre Naalakkersuisoq til at etablere ekstraordinære kvoter, og indtil tællingen er gennemført til næste år. Jeg vil opfordre til, at der etableres kvoter, hvor resterende kvoter for 2021 bliver lagt ovenpå.

Som Inatsisartut har besluttet, skal der ske en tælling af narhvaler i Østgrønland. Som en følge af manglende kontinuerlig og pålidelig tælling, melder fangerne og videnskaben med forskellige udlægninger af bestandens størrelse. Videnskaben melder om en mulig kollaps i bestanden mens fangerne melder om rigelige mængder.

For at komme over denne situation, er det vigtigt at fangerne deltager som videns personer i tællingen. Kun ved at samarbejde på denne måde, kan vi få mere pålidelige tal på narhvalernes faktiske tilstand.

Og inden vi når dertil, er jeg enig i, at der skal etableres en princip om forsigtighed. Men uanset melder videns personerne om, at der sagtens kan etableres kvoter på et bæredygtigt grundlag. Og indtil tællingerne er gennemført er det mit ønske, at vi lytter til vores videns personer og baserer os på et bæredygtigt grundlag.