De seneste dages begivenheder med energiforsyningen af Nuuk er bekymrende – Det kan ikke være på sin plads, at landets mest befolkede by er så udsat, som det tilsyneladende er. Hvis Naalakkersuisut ikke selv er i stand til at handle, kræver Siumut, at de relevante udvalg i Inatsisartut bliver samlet
Af Vivian Motzfeldt, medlem af Inatsisartut og næst forkvinde i Siumut
(Oversat) I de seneste dage oplevede vi alle en enestående og anstrengende situation om vores infrastruktur, og statens embedsfolk er nær de eneste der melder ud til befolkningen om situationen. Det der bliver tydeligt er, at Naalakkersuisut hverken melder noget ud om situationen eller om hvilke initiativer der er igangsat for at udbedre situationen – det er specielt bekymrende, at vores land synes at være uden en ledelse.
Nu erfarer vi, at vandkraftværket ved Buksefjorden ved Nuuk har haft nogle nedbrud, og at nødværker der til enhver tid skulle stå klar, har problemer med overhovedet at virke efter hensigten og kun vanskeligt kan startes.
Nu har vi oplevet mange timer uden stabil strømforsyning og med store økonomiske tab. Hvilke konsekvenser det mon får for samfundsøkonomien, og hvad er egentligt prisen?
Begivenhederne i Nuuk, som også har alvorlige konsekvenser for kysten, kræver et reelt kørende regering der tager situationen alvorligt. Koncentrationen af alt i Nuuk har nu konsekvenser for kysten, hvor befolkningen løbende er ramt af udfordringer i infrastrukturen. Samtidig er de 19.000 indbyggere i Nuuk sat i en uholdbar situation. Selvom strømforsyningen har kørt på må og få i flere dage, er vi ikke blevet meget klogere om årsagerne. Vi ved end ikke, om der arbejdes på en varig løsning, og om der overhovedet vil findes en varig løsning.
Hvis Naalakkersuisut ikke selv er i stand til at handle, kræver Siumut, at de relevante udvalg i Inatsisartut bliver samlet. De ansvarlige – ikke mindst de folkevalgte – må både handle og lære af situationen. De af vores fælles virksomheder som har kritiske funktioner, må som minimum have en ledelse der er bosiddende i Grønland. Der må tages et klart politisk ansvar – befolkningen må ledes af deres valgte repræsentanter, ikke mindst i kritiske tider.