Meninger

Det grønlandske folk skal ikke snigløbes

Parisaftalen blev udenom Inatsisartut forsøgt listet igennem via forhandlingerne om finansloven, og det grønlandske folk blev således udsat for et forsøg på at snigløbe Parisaftalen igennem. Siumut kan ikke acceptere dette, og blev derfor sat uden for døren i forhandlingerne

Af Erik Jensen, formand for Siumut

(Oversat) Efter syv forhandlingsrunder hvor Siumut har deltaget, og efter en proces hvor Siumut fremkom med klare melder om krav til finansloven, blev Siumuts formand, Erik Jensen, sent aften den 17. november kontaktet af Naalakkersuisoq for Finanser med en melding om, at såfremt Parisaftalen ikke kan blive en del af aftalen om finansloven, så vil Siumut blive opfattet som værende ude af forhandlingerne om finansloven.

Efter Siumuts opfattelse, har forhandlingerne ellers foregået i acceptable rammer, og hvor Siumut har kommet med klare krav. Men under det sidste møde i dag, blev Parisaftalen som formanden for Naalakkersuisut har underskrevet uden debat og vedtagelse i Inatsisartut, indlemmet som et forsøg på at snigløbe aftalen, og som Siumut ikke kunne godtage. Siumut forvarede vores demokrati og Inatsisartut, og blev derfor sat uden for døren.

Da fremgangsmåden naturligvis ikke kan accepteres, har Siumut fastholdt, at Parisaftalens rækkevidde har en masse ubekendte faktorer, og at aftalen som sådan kan binde landet i en grad vi endnu ikke kan overskue, og at aftalen samtidig kan have afgørende indflydelse på vores muligheder for økonomisk udvikling, og at aftalen ikke kan sættes i kraft uden en stillingstagen og accept i Inatsisartut.

Uanset kan aftalen ikke træde i kraft ved blot at stille Parisaftalen som en del af en finanslov! Det er beskæmmende, at koalitionen Inuit Ataqatigiit og Naleraq ikke synes at være bekendt med demokratiets grundlæggende spilleregler, og tilsyneladende heller ikke har respekt for Inatsisartut som en institution.