Meninger

Kommuneqarfik Sermersooq bør lave retningslinier for at beskytte vores børn

Af Dorthe-Marie Mogensen-Fontain , kommunalbestyrelsesmedlem for Siumut i Kommuneqarfik Sermersooq

Børne- og skoleudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq var på orienteringsrejse 8. til 16. oktober.

Rejsen startede i Danmark, hvor man blev orienteret omkring e-sport samt omkring erfaringer med dannelse af specialklasser.

Orienteringsrejsen til Island handlede om sundere livsstil samt forebyggelse af misbrug af alkohol og rusmidler.

Under valgkampen præsenterede vi vores målsætning om at indføre den islandske model til Kommuneqarfik Sermersooq. Det vil vi gerne opnå i denne valgperiode. Der skal afsættes omkring 302 millioner kroner. Det er nødvendigt med ændringer.

Hvis vi gerne vil skabe en bedre fremtid for vore børn, bliver vi som politikere nødt til at skabe bedre rammer. Det er ikke nok at sige, at børnene er vores fremtid. Det er ikke børnenes ansvar selv at skabe deres fremtid på baggrund af de voksnes forventninger. De voksne har ansvaret for at skabe børnenes fremtid og handle i overensstemmelse dermed.

Vi er nødt til at starte et sted, fordi vi alle gerne vil beskytte børnene. Dertil er der allerede lavet handleplaner.

For eksempel kan du henvede dig til socialforvaltningen, hvis du har bekymringer omkring et barn. Men her er vi nødt til at tage beslutninger sammen med forældrene; Ved at sige: Vi handler for at beskytte børnene!I løbet af skoleåret kan vi sige fra 1. september til 1. maj

  • Børn fra 6- 12 år skal være hjemme klokken otte om aftenen.
  • Børn fra 13-16 år skal være hjemme klokken 10 om aftenen.

Dette ændres i sommertiden

  • Børn fra 6-12 år skal være hjemme klokken 10 om aftenen.
  • Børn fra 13-16 år skal være hjemme klokken 12 om aftenen.

Det er afgørende at arbejde tæt med forældrene omkring dette, og ud disse tidspunkter kan børn selvfølge være ude, når de er sammen med voksne.

I dette budskab er det centrale, at barnet skal beskyttes. Af forældrene, af samfundet og af politikerne. En af fordelene ved dette er, at barnet kan lave lektier hjemme i fred og ro, samt at drøfte dagens hændelser med forældrene, inden sengetid.

Lad os være med til at ændre børnenes fremtid i fællesskab.

Den islandske model er meget omfangsrig, og vi vil have fokus på den omkring vore målsætninger.

Det skal ikke alene handle om forebyggelse, og alle bør være med til arbejde mod et sundere liv for børnene.

Lige så vigtigt er det at fokusere på mental sundhed.

Vi bør ændre vort forbrug af alkohol og rusmidler og skabe mulighed for at kunne arbejde hen imod en sundere livsstil.

Vi bør tage hånd om de svage i samfundet.

Vi bør skabe rammer for en sundere skole.

Vi skaber debat, fordi vi tager vore målsætninger alvorligt.

God debat.