Meninger

Fællesskab er vejen til resultater

Kære landsmænd i alle vores bosteder, en begivenhedsrigt år rinder nu mod enden. Hvis den fremtid vi går i møde skal være lys må vi sætte vores børn forrest, hvis den fremtid vi går i møde skal være lys må vi tilrettelægge vores livsgrundlag, vores økonomiske fundament til alles bedste, og uden at sætte vores partier forrest.

Af Vivian Motzfeldt, næstformand Siumut

Oversat/versioneret – Kære Landsmænd hvor end I mĂĄtte være pĂĄ kysten, et begivenhedsrigt ĂĄr er ved at rinde ud og jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke et tak til alle og benytte muligheden til at se lidt tilbage pĂĄ begivenhederne.

Denne sommer afholdt Siumut sit landsmøde i Qasigiannguit, hvor Siumuts politiske grundlag blev revideret og traditionen tro blev den sidste dag benyttet til at vælge vores formand. 

Koalitionens arbejde
Fra koalitionens opstart kom vi hurtigt i arbejdstøjet og arbejdet omfatter ofte nætterne med. Lige fra begyndelsen af koalitionsarbejdet med Inuit Ataqatigiit var koalitionsaftalen vejviseren i vores fælles arbejde. Med aftalen som kompas til de forskellige pejlemærker har vi i skrivende stund håndgribeligt sat skub på mange områder som vi har sat som mål. Ophør af gensidig forsørgelsespligt, strategi indenfor turismeerhvervet, refinansieringer af midler indenfor sundhedssektoren med krav om reorganisering, udkast til udformningen af den nye fiskerilov, en Arktisk Strategi som er lige på trapperne, officiel åbning af Grønlandsk repræsentation i Kina, konference for de unge fra bygderne i efteråret – med det resultat, at der fra det nye år skal laves nogle tiltag ud fra de budskaber som ungdommen havde med i bagagen m.v. Vi ser også med forventning på forårets lysere sider, hvor vi også den kommende borgerinddragelse ifm. udkast til forfatningen vil finde sted.

Arktis uden konflikt
Det verdensbillede som vi lever under i dag er anderledes. Det store globale fokus på Arktis danner grobund for udfordringer hos det Arktiske samfund. Udfordringerne presser konstant de få bærende skuldre og mere end tidligere.

Som led i konflikterne i Europa har vores placering i Arktis og imellem to store magter aldrig været mere fokuseret, men vi skal huske på, at vi er en nation som aldrig har udvist krigsførelse og intolerance overfor andre nationer. Med disse faktuelle og historiske standpunkter skal vi i forening med vore allierede, som bærer de demokratiske synspunkter som os selv, tage afstand til konflikterne og huske på, at der også er en dag i morgen som vi alle skal værne om. I samme åndedrag skal jeg nævne, at vi ej heller har glemt vore stammefrænder ved Ruslands Arktiske egne. I forlængelse af dette er det vigtigt for os at gentag disse ord: At morgendagen vil bære frugt af vores ønske om fred og at geopolitiske konflikter ikke må opstå i Arktis. 

Politik er meningsudviklinger og dialog om samfundets opbygning. Siumut er nu med i koalitionen på andet år. Vi har taget et medansvar for vort lands og vores efterkommeres vé og vel. Taget ansvaret og brugt fælles kræfter på, at vort land og efterkommere ikke ender i en uholdbar situation. I bund og grund er det spørgsmålet om at samle alle tilgængelige kræfter om de nødvendige tiltag. Hvis det samfund som vi lever i skal blive bedre, skal befolkningen og dets efterkommere i Grønland prioriteres højere end partifarverne. Derfor har respekten for demokratiet og folkets stemme altid været omdrejningspunktet for Siumut – dette har også altid været essensen når vi tager et ansvar i den politiske arena og derved også når vi er med til at tage teten, selvom det vil have været nemmere at pege fingre af nogen. Dette er Siumuts politik.

Nye målsætninger
I forbindelse dialogmøderne under Siumuts landsmøde blev vi enige om de kommende års nye målsætninger. Jeg mener at følgende punkter spiller en meget central rolle; Arbejdet med statsdannelsen af vort land og ikke mindst, hvordan de kommende store økonomiske udviklinger skal ske.

Da vort land skal tage det fornødne skridt fremad er det nødvendigt med andre erhverv end alene fiskeriet og disse er:

* Optimal udnyttelse af vort lands ressourcer, ikke mindst råstofferne; salg af vedvarende energi fra vandkraftværkerne som er en stor del af det globale ønske om brug af vedvarende grøn energi og som er nødvendige for at kunne indfri de globale ønsker, og

* I takt med udfærdigelsen af de store lufthavne nærmer sig, så at bidrage optimalt til landets turisme, ikke mindst hvor de fastboende prioriteres ved skabelsen af muligheder der er forbundet med lufthavnsbyggerierne.

Det er blandt andet disse tiltag der skal være medvirkende årsag til, at vi får den rette og ønskede økonomiske udvikling som vil give et bedre velfærd og ikke blot flytte penge fra den ene lomme til den anden.

RĂĄstofloven
I skrivende stund mener Siumut, at lovgivningen indenfor råstofområdet ikke er optimal og siden vi overtog ansvaret for området er ændringer i loven sket med yderst snævre flertal. Lovgivningen sår tvivl hos mulige udenlandske investorer, fordi landets befolkning er delt om dette vigtige spørgsmål. Jeg har aldrig været tilhænger af, at vi udelukkende kan samarbejde i områder som vi alle er enige om, da punkter som vi ikke er enige om ofte er vejen til konstruktive løsninger gennem dialog. Tilgangen er nødvendig for at befolkningen skal have viljen til at bebo det land som vi nærer stor kærlighed til. Det er indlejret i vores kulturelle DNA at gøre optimal brug og værne om naturen, men også vores tilpasningsevne til omskiftelige omgivelser er lige så nærværende. Derfor skal vores generation og vores efterkommere anvende landet som et fundament til økonomisk udvikling.

Hvis det land som er vort fundament i alle henseender skal kunne stå selv og ikke længere være afhængig af andre, er det bydende nødvendigt, at vi også får økonomiske gevinster af dets ressourcer. Sådan er det også i andre lande. At øge velfærdet og tage os af de svageste og marginaliserede i blandt os selv.

Hvilket vil sige større lyst til selvstændig virke, frihed og bedre velfærd – det rejser et krav om større økonomisk formåen, og er en regning vi ikke kan sende til andre.   

Vort land har rigelige ressourcer, ressourcer der er spredt rundt omkring i de forskellige bosteder, ressourcer som kan videreudvikle vores samfundsøkonomi. Hvis vi skal optimere brugen af disse er det bydende nødvendigt, at vi gør vores til, at den politiske usikkerhed overkommes og hvor vi må have en klar og utvetydig lov om råstoffer, en lov der ikke ændres på foranledning af et regeringsskifte. Det kræver at vi sammen er i dialog om emner vi ikke er enige om!

Det er den eneste farbare vej til, at vi kan opnå en større og mere robust økonomisk udvikling, og det er også vejen til at vi mere håndgribeligt kan vise det globale samfund, at vi også er med til at formindske forureningen og i forbindelse med vores deltagelse i globale aftaler. Kun derved kan vi som nation udvise et medansvar for vores globale samfund.

Der skal være handling bag ordene hvis man har en politik om nul forurening – vi skal se på det globale samfund i sin helhed. Vi skal ikke regne med at få en særbehandling af det globale samfund på grund af at vi er grønlændere. Hvis vi skal nå vort ønske om en statsdannelse må vi lære at give og tage. 

Parisaftalen
Vi skal ogsĂĄ altid huske pĂĄ, at disse ting skal opvejes i forbindelse med vort lands eventuelle kommende indlemmelse i Paris aftalen.  Vi fra Siumut er glade for, at Grønland skal med i Paris aftalen pĂĄ egne præmisser, ikke som først foreslĂĄet, under den danske stat. Vi har som bekendt hjemtaget miljøomrĂĄdet, hvorfor det kun er en naturlig ting.

Det betyder at der endnu engang bliver sat en streg under, at Grønland har sat kursen mod en frigørelse der gør, at vi ikke skal spørge et andet land om lov om os selv. Jeg skal dog ikke være tilbageholdende med at sige, at vi har gjort og sagt utrolige mange ord og tanker omkring vores nuværende standpunkt i spørgsmålet. Vi har et naturligt et ønsker om, at vort land skal kunne udvikle sig uden at blive stavnsbundet af andre.

Forfatningen
Opgaver med henblik på en statsdannelse fortsættes:

* Vi etablerede et Departement for Statsdannelse som ønsket ved Siumuts Landsmøde, og

* Forfatningskommissionen afleverede her i foråret det færdige udkast til forfatningen til Inatsisartut. Som led i dette har Inatsisartut ligeledes taget en beslutning om at man vil arbejde for, at der kommer en borgerinddragelse i det videre arbejde.

Vi skal være stolte af det færdige produkt af udkastet til betænkningen til forfatningen, dette desuagtet, at der til tider har været en mindre behagelig og nedladende tone omkring arbejdet fra andre partier. Vi vil aldrig fra Siumut fremkomme med nedlandene bemærkninger til et arbejde der er udført af andre dygtige grønlandske kommissionsmedlemmer.

Frihed kræver, at man kræver mere af hinanden
Vi er enormt beærede over tidspunktet, hvor vi kan tage mere håndgribelige fremskridt. Dog skal jeg minde om, at arbejdet til statsdannelsen og et større frihed ikke bliver en gave; dette vil kræve mere fra os selv.

Nogle tal i statistikken er ikke noget der vækker glæde. Det kan ikke passe at vi med en så lille befolkning har en kedelig tendens til at vanrøgte og løbe væk fra et ansvar når det drejer sig om vores børn; en meget kedelig tendens som vi desværre er vidner til. Vi må som befolkning råbe og ruske op i hinanden. Det siges, at vi grønlændere er dem der er bedst til at vise kærlighed overfor børn, men tallene siger noget andet. Det er på høje tid, at vi som et samfund løfter opgaven omkring det enorme problem, et problem som vi skal have løst inden det er for sent.

Jeg vil tillade mig at citere Pavia Nielsen – som under landsmødet i Qasigiannguit i sommers blev æresmedlemmer af Siumut:  “Det siges nu om stunder, at vi mennesker vanrøgter vore børn, dette er meget tankevækkende for mig. Lad mig komme med et eksempel: NĂĄr snespurven kommer om forĂĄret lægger den æg lige udenfor vores hus og nĂĄr de smĂĄ æg klækkes, skiftes moderspurv og faderspurv til, at skaffe føde til deres smĂĄspurve. Men mennesket – naturens vigtigste – siges, at vanrøgte sit barn…….Hvorfor skal vi synke sĂĄ lavt! Hvis vi end ikke kan brødføde vore unger som spurven gør, sĂĄ er det fuldstændigt uacceptabelt, – se, vi nĂĄr ikke snespurven til sokkeholderne.”

Lad os sætte børnene forrest
Jeg behøver nok ikke at forklare yderligere, da citatet dækker det hele. Et barn kommer til verden som det reneste og det mest elskværdige. Hvis der er børn der er vanrøgtede er det på tide, at vi som enkelte personer og som samfund kigger på os selv. Vi må lære at tage ansvar, ikke have medlidenhed med os selv og at sige fra!

Hvis vi skal sigte efter lyset i den kommende fremtid er det vigtigt at vi prioriterer vore børn; hvis fremtidens lys fortsat skal brænde; så lad os planlægge livets fundamentale tarv og tiltag for samfundsøkonomien for velfærdets skyld, alt på tværs af de normalt stavnsbundne partifarver.

Vi lever i et land med uanede ressourcer, vi er et folk der i kraft af vore forfædre står der hvor vi står nu, et folk der lever i områder der til tider kan være et af verdens mest isolerede og barske områder. Et folk med respekt til hinanden og som har viljen til at være selvstændige. Lad os sammen gøre emnet til et mere håndgribeligt tema. Hvis vi fejler, så lad os have rum for det. Nu skal vi køre ad et slædespor som vi ikke tidligere har færdes i. Det bliver til tider et barskt terræn, men sammen skal vi nok komme i mål.

Om vi er fiskere, fangere, landbrugere eller arbejdere, så lad os aldrig nedgøre hinanden.

Kære Landsmænd, som jeg tror er i besiddelse af åndelige værdier og viljen til at blive en selvstændig nation. Lad os alle have troen på en lys fremtid. Jeg vil slutte med en inderlig tak til jer alle, tak for året der er ved at rinde ud – jeg ønsker jer et rigtig godt og lykkebringende nytår.