Meninger

Fangerne kan ikke bare registrere sig som arbejdsløse ligesom andre

Fangerne som mangler indkomst pga. manglende fangst skal ikke opfordres til at søge om hjælp gennem jobkøen. Siumut regner med, at pågældende naalakkersuisoq kommer med en uforbeholden undskyldning til fangerne, og at naalakkersuisut udfører deres arbejde uden forsinkelser

Af Doris J. Jensen, politisk ordfører, Siumut

Oversat – Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender havde en udmelding i går om, at fangere der mangler indtjening pga. manglende fangst skal henvende sig til de offentlige og registrere sig som arbejdssøgende for at søge om hjælp.  

Siumut skal kraftigt udtrykke sin uenighed. Man kan ikke blot fortælle selvstændige erhvervsdrivende, her fangerne, at de skal henvende sig til de offentlige, hvis man som naalakkersuisoq samtidig må slutte den ligning, at de pågældende skal forlade deres erhverv.

Jeg finder det problematisk, at naalakkersuisut har udmeldt som de gør, og jeg mener, at arbejdet er udført overfladisk. Fangerne i vores langstrakte kyst, herunder de der blev ramt af olieudslippet i Kulusuk, har henvendt sig til de offentlige for at bede om hjælp qua. deres akutte situation. Svaret kan ikke være den, at de skal forlade deres erhverv, blive landkrabber og derefter modtage offentlig hjælp.

Naalakkersuisut har en forpligtelse til at drive korrekt sagsbehandling på baggrund af henvendelser, og jeg skal anmode naalakkersuisut om at behandle henvendelserne snarest. Jeg finder det vigtigt, at naalakkersuisut arbejder med henblik på, ikke at gøre fangerne subsistensløse.

Afslutningsvist er det min opfattelse, at pågældende naalakkersuisoq bør komme med en uforbeholden undskyldning til fangerne og at naalakkersuisut i øvrigt varetager deres arbejde til gavn for alle, og uden forhaling.