Finanspolitik

Vi vil gøre Grønland økonomisk selvbærende. Vi skal bruge vores egne ressourcer, skabe arbejdspladser og styrke velfærden.
Siumut har som mål, at Grønland skal kunne stå økonomisk på egne ben og få en fri økonomi. Dette skal blandt andet opnås gennem en fortsat udvikling af produktion, gennem udbygning af vedvarende energi og gennem handel med udlandet. Det skal sikres, at befolkningen har trygge levevilkår, og at velfærden løbende udbygges.
Ressourcerne tilhører befolkningen. Udnyttelsen af både levende og ikke-levende ressourcer skal komme samfundsøkonomien til gavn.
Erhverv som fiskeri, landbrug, minedrift, turisme samt vores særlige ressourcer – herunder vand og smykkesten – skal være en del af en bred erhvervsudvikling. Den økonomiske aktivitet skal være konkurrencedygtig internationalt.
I samarbejde med kommunerne skal udviklingen ske samlet i hele landet. Udviklingen i byerne skal ske gennem inddragelse af borgerne og deres medbestemmelse. Offentlige virksomheder skal drives så bredt som muligt, og bankservice skal være tilgængelig overalt.
Siumut vil indføre en 37-timers arbejdsuge, hvis det ikke har negative økonomiske konsekvenser, og hvis det kan bidrage til at styrke sammenholdet i familierne. Opsparingspligt til pension skal gælde for dem, der har mulighed for det, og systemet skal løbende tilpasses de faktiske forhold.
Skattepolitik
Der er behov for en reform af skattesystemet, og i denne skal mellemindkomster og lavindkomster prioriteres gennem udligning. Skattepolitikken skal indrettes så enkelt og lavt som muligt, og personfradraget skal løbende tilpasses.
Afgifter for iværksættere og selskabsskatten for virksomheder skal tilpasses, så vi kan opnå konkurrenceevne i forhold til nabolandene.
Alle afgifter skal indrettes, så de gavner økonomien mest muligt. Afgifter på varer skal fastlægges ud fra samfundets behov.