Målsætninger

√ėkonomisk politik

Enhver finanspolitisk initiativ skal sigte p√• et √łkonomisk selvb√¶rende og √łkonomisk uafh√¶ngig Gr√łnland. Dette skal opn√•s gennem en m√•lrettet kontinuerlig udvikling af indenlands og eksportproduktionen. Vi skal i finanspolitikken sikre, at befolkningen har sikre √łkonomiske rammer, ligesom vi l√łbende skal arbejde for at forbedre vilk√•rene under disse rammer.

Enhver ressource i vores land er samfundets ejendom. Udnyttelsen af vore ressourcer til fordel for samfundet skal v√¶re grundlaget for hele samfundets √łkonomiske v√¶kst. Vores land og dets befolkning skal sikres st√łrst mulig indt√¶gt ved handel med landets levende og ikke levende ressourcer, samt skal det sikres, og realiseres, at enhverv form for produktion af disse ressourceformer skal v√¶re p√• basis af st√łrst mulig gr√łn energi.

Her i landet skal vi udvikle forsvarlige flerstrengede erhvervsformer der baseres p√• fiskeri, landbrug, fiske/-r√•stof industri baseret p√• gr√łnenergi, turisme samt landets unikke ressourcer, s√•som vand, gletscher, smykker af sten m.v.

Produktionen og erhvervslivet her i landet skal være internationalt konkurrencedygig, og man skal bestræbe sig for at disse har konkurrencedygtige omkostningsstrukturer.

Fiskernes og fiskeerhvervets samt fiskeindustriens √łkonomi skal forbedres markant i de n√¶st kommende √•r. Dette skal ske gennem reformering af fiskeriloven og kvotetildelingerne samt gennem krav om produktion af helfabrikata samt gennem reform af eksporthandelen.

Siumut vil f√łre an for analysearbejdet og derfra vurderinger, med at nogle af selskaberne eksporterer deres varer (transfer pricing) til deres datterselskaber i Danmark, med priser der blot d√¶kker deres omkostninger.

Siumut vil arbejde for etablering af en instans der kontinuerlig skal belyse befolkningen om handel og de medf√łlgende √łkonomiske aspekter der er forbundet med handler. Derfor vil Siumut realisere etableringen af en enhed der l√łbende skal analysere b√•de √łkonomiske og politiske tendenser.

Siumut arbejder for at alle landets regioner skal have muligheden for, at udvikles mere ligeligt. Med udgangspunkt i muligheder i hovedbyerne, skal der arbejdes p√• at skabe lige vilk√•r til alle borgerne i landet, ligesom vi arbejder p√•, at der skal v√¶re mulighed for direkte bankbetjening. 

I samarbejde og inddragelse af kommunerne, skal der udarbejdes grundlag for at kunne vurdere bostedernes udviklingsmuligheder. Man skal skabe udviklingsplaner for bygder med tæt inddragelse af alle implicerede parter hos bygdebefolkningen.

Samtlige offentligt ejede selskaber skal have afdelinger i alle regioner, og decentraliseringen skal l√łbende vurderes.

I de kommende √•r skal vort lands samarbejde med Danmarks Nationalbank styrkes p√• det politiske niveau, dette i relief med forberedelsen af statsdannelsen. 

For at sikre lige √łkonomiske vilk√•r og solidaritet i samfundet ‚Äď ogs√• i blandt kommunerne ‚Äď skal uligheden i √łkonomien i samfundet l√łbende vurderes.

Da valutaens styrke og k√łbekraft er t√¶t forbundne, skal man sikre at l√łn- og prisniveuauet ligger p√• et forsvarligt niveau. L√łnniveauet skal fasts√¶ttes ud fra vores lands betalingsevne og leveomkostninger; det skal sikres at arbejde altid skal kunne betale sig.

Hvis vort land skal v√¶re √łkonomisk selvb√¶rende, skal vi og√• sikre, at stigningen af √łkonomien ved den offentlige forvaltning ikke belaster mere end h√łjst n√łdvendigt. Derfor skal obligatorisk opsparing indf√łres iblandt befolkningen. Der skal dog v√¶re en sammenh√¶ng imellem denne forpligtigelse og den enkelte borgers √łkonomi i dagligdagen.

Siumut vil arbejde for at indf√łre 37 timers arbejdsuge, uden at s√¶tte landets √łkonomi i fare, dette indf√łres s√•fremt det ikke neds√¶tter effektiviteten hos arbejdsmarkedet og hvis dette vil medf√łre st√¶rkere familieb√•nd, familier med bedre kvalitetstid med deres b√łrn og hvis dette kan b√¶re det samfunds√łkonomiske aspekter.

Det er g√¶ldende, at arbejdere og l√łnmodtagere i landet kan f√• en alderspension i deres alderdom. I forbindelse med indf√łrelse af obligatorisk opsparing til alderdommen, skal procedurer for indbetalinger fasts√¶ttes i samarbejde med organisationerne og andre implicerede parter. Det er vigtigt for Siumut, at der l√łbende foretages revision af den obligatoriske pensionsopsparing.

SKATTER
Der skal laves skattereformer. Reformens grundstamme skal være  baseret på arbejderklassens, borgere med mindre og middel indkomst vilkår. På den måde vil vi arbejde for, at formindske afstanden imellem samfundslags opbygningen imellem borgere med lavindkomst og stor indkomst.

Man skal benytte sig af den mest fleksible og billigste beskatningsmetode og man skal v√¶re p√•paslig med den udadg√•ende pengestr√łm. Personfradraget skal l√łbende vurderes i forhold til eksisterende vilk√•r. Opsparinger til f.eks. opstart af virksomhed og til k√łb af bolig, skal kunne tr√¶kkes fra i skat.

For at sikre at vores land f√•r st√łrre skatteindt√¶gter skal man arbejde for at indf√łre kildeskat, s√•ledes at vores lands ressourcer som har opn√•et en v√¶rdifor√łgelse ved eksportlandende, skattem√¶ssigt kan v√¶re til gavn for vores land.  

Man skal kunne fastsætte en maksimal forskel på kommuneskatter. Fælleskommunal udligningsordning fortsætter som hidtil, når grundlaget har været; færre indtægter på grundlag af manglende indtægtsmuligheder hos de enkelte steder. De enkelte kommuner har selv ansvaret til selv at kunne fastsætte deres skatteprocent.

For at sikre en retf√¶rdig ordning imellem kommunerne, skal den kommunale udligningsordning vurderes n√łje. Man skal arbejde for, at inddrivelsesomr√•det tilbagef√łres kommunerne for at udf√łre inddrivel-sesarbejdet borgern√¶rt og centralt hos de enkelte byer.

Selskabsskatten skal fremadrettet fastsættes, således at det bliver attraktivt at opstarte arbejdspladser her i landet, ligesom vi skal være garant for erhvervsmæssig konkurrencedygtighed til de nabolande og de lande vi samarbejder med.

For at sikre at vort land f√•r mest mulig gevinst fra hvilken som helst ressource, skal der fasts√¶ttes en n√łje vurderet afgift af de varer der produceres fra vort lands ressourcer, dette med henblik p√• optimal indtjening via disse afgifter.

For at mindske afhængighed af indtægter fra afgifter, skal afgifter på varer nedsættes i takt med stigende indtægter til landet, ligesom de varer der er vigtige for erhvervslivet og folks dagligdag skal vægtes ved fastsættelser af tilpassede afgifter.

Fastsættelser af afgifter på varer, aktiver og lignende skal tage udgangspunkt i befolkningens levevilkår.

Det er i sin ret for hvilket som helst land, at kunne s√¶tte afgifter p√• varer. Disse afgifter kaldes for indirekte skatteform. I andre landes anvendes moms og/-eller VAT som en del af afgiftstrukturen. Alle lande eller enkelte stater s√¶tter st√łrrelsen af afgiften. I samtlige Nordiske Lande s√¶tter man momsafgift p√• varer som svarer til 24 % af den oprindelige pris (Finland, √Öland og Island) og 25 % (Danmark, F√¶r√łerne, Sverige og Norge).

Ligesom ganske f√• andre lande, er vi ikke omfattet af moms-afgiften, derimod har vi mange og forskellige artede  ‚Äď specielt indenfor import af forskellige varer og forskellige remedier til industrien.

Vi synes fra Siumut, at de mange forskellige artede afgifter skal oph√¶ves og derimod skal muligheden for anvendelsen af en til vort land tilpasset og flexibel moms/-afgift unders√łges, en afgiftform som benyttes af de lande som vi samarbejder med, muligheden for anvendelsen af denne afgiftsform skal ikke m√łrkel√¶gge, men derimod skal man √•bne for evt. muligheder, uden at den nuv√¶rende administration g√łres st√łrre.