Forespørgsler

Forespørgsel om en undskyldning til tidligere medlemmer af naalakkersuisut for fiskeri

Jess Svane, medlem af Inatsisartut, Siumut

I medfør af § 37, stk. 1 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

Spørgsmål til Naalakkersuisut:

  1. Agter Naalakkersuisut, på baggrund af de udtalelser om mistænkeliggørelse af tidligere Naalakkersuisut for fiskeri, som Naalakkersuisoq for fiskeri har udtalt sig om, at give en undskyldning til de senere års medlemmer af Naalakkersuisut for fiskeri?

Begrundelse:

Jeg henvendte mig til Naalakkaersuisut[1] for at forhøre mig om man kunne dokumentere hvilke tidligere Naalakkersuisut der er tale om, samt for at få oplyst om hvornår der er tildelt disse licenser. Ligeledes for at få oplyst hvor mange fiskere, der blot ved at telefonere har kunnet få tildelt fiskerilicens.

Naalakkersuisut svarede på disse spørgsmål, at de der har søgt om fiskerilicens har fået disse ved direkte henvendelse til Naalakkersuisut. Mine spørgsmål blev ikke besvaret, men det forholder sig således, at Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst i alle og enhvers påhør under fiskeriseminaret i Nordgrønland udtalte, at hans forgængere som Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst blot ved en opringning har kunnet uddele fiskerilicenser. Således skete det den 2. Marts 2022 i Ilulissat under fiskeriseminaret, at Naalakkersuisoq for fiskeri og landbrug kom med følgende udmelding.

“… hvis vi kaster et blik tilbage på for eksempel de sidste 20 år, så er der rigtig mange der er gået direkte ind til politikeren, eller som har foretaget en lille opringning til Naalakkersuisut, og vupti så blev der lynhutigt uddelt en fiskerilicens.”

Indenfor de sidste 20 år er der ingen af de der har været udpeget som Naalakkersuisut for fiskeri og fangst, der blot uden videre har udleveret licenser, hvilket Naalakkersuisoq medlemmet da også bevidnede i sit svar til mit §37 spørgsmål. På denne baggrund vil jeg mene, at den uberettigede mistænkeliggørelse der er sket overfor 11 tidligere medlemmer af Naalakkersuisut, indenfor de sidste 20 år, må udløse en undskyldning fra det nuværende medlem af Naalakkersuisut for fiskeri og fangst.

Uden i øvrigt at begrunde mine spørgsmål yderligere ønsker jeg, at mine spørgsmål bliver besvaret indenfor 10 på hinanden følgende arbejdsdage.


[1] §37 – 2022/57