Meninger

Helikopterbeflyvningen ved Uummannaq må blive bedre

Som situationen er, har vi desværre måtte sætte spørgsmålstegn ved om disse helikoptere er egnede. Derfor sender vi vores inderlige ønske om at genvurdere vores alvorlige situation

Af Sakio Fleischer, gruppeformand i Avannaata Kommunia, Siumut

Oversat – Vi var meget forventningsfulde i sommer, da de nye helikoptere begyndte at beflyve Uummannaq-området, da det blev sagt, at disse havde bedre egenskaber, var hurtigere og forbrugte mindre brændstof og kunne have flere passagerer end Bell 212, havde vi troet at forbedringerne ville blive store.

Men som tiden gik og indtil i dag, har vi desværre måtte sætte spørgsmålstegn ved om disse helikoptere er egnede, da vi har oplevet så mange aflysninger som aldrig før. Aflysningerne rammer de rejsende i alvorlig grad, tid koster jo penge for den rejsende, og vi kan regne med, at disse aflysninger har ramt borgerne hårdt.

Som eksempel kan nævnes, at vores lokale kommunalbestyrelsesmedlem fornylig er blevet forsinket i 11 dage, og har været nødsaget til at blive hentet af en båd. Om det kan siges, at helikopteren kun kan flyve én gang om ugen til bygderne, hvilke rammer borgerne som skal rejse, når man tænker på, at helikopteren tidligere fløj to gange om ugen til bygderne.

Helikoptertrafikken i Upernavik og dens bygder, Qaanaaq og dens bygder og bygderne i Diskobugten befinder sig i en vanskelig situation.

Vi kan ikke se, at disse helikoptere er velegnede til servicekontrakten, og derfor mener vi, at de ansvarlige skal reevaluere, så man kan undgå disse tilstande i fremtiden.

Derfor sender vi vores inderlige ønske om at genvurdere vores alvorlige situation, og kravet må være, at vi finder løsninger.