Meninger

Hvor er organisationerne? Hvor er Transparency International Greenland?

Hvis man som jeg har levet hele sit liv i Østgrønland, så har det været ganske anstrengende at være vidne til de senere års begivenheder i Kommuneqarfik Sermersooq. Særlig hvis man som borger i kommunen har insisteret på, at udviklingen bør foregå i en nogenlunde balanceret facon. I dag ved vi, at udviklingen af Nuuk også er sket på bekostning af indbyggerne i Øst

Af Lars Poulsen, medlem af Inatsisartut

Oversat – Vi kan alle begå fejl i vores liv, og det er blot ét af livets grundbetingelser. Men vi regner alle med, at vi i det mindste prøver at rette op på de fejl vi begår.

Gennem de senere år har vi erfaret, at Kommuneqarfik Sermersooq i gennem rigtigt mange år har kørt helt skævt. For enhver kan jo se, at kommunen har misbrugt mange millioner kroner på ulovlig byggerier af lejligheder. Det sørgeligste aspekt i sagen er nok det forhold, at lejerne af disse lejligheder er henvist til en uholdbar situation, og kommunen og dermed os alle i samfundet nu er gældsat til op over begge ører: 1,25 milliarder kroner.

Personligt havde jeg ellers regnet med flere reaktioner om den famøse boligsag. Særligt savner jeg diverse interesseorganisationer som er sat til verdenen for at være vores stemme, men som er stumme. Deres stemme har ellers været ganske klar i de seneste år.

Specielt savner jeg Transparency International Greenland. Kommunernes Tilsynsråd har i et klart sprog afleveret en krads kritik af Kommuneqarfik Sermersooqs ulovligheder og uærlige metoder. Sagen kan ellers ikke være mere i overensstemmelse med Transparency International Greenlands ordvalg om korruption:

“Korruption er misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld. Det skader alle, hvis liv, forsørgelse og lykke afhænger af integriteten hos mennesker i en autoritetsposition.”[1]


[1] https://www.transparency.gl/