Formanden for Naalakkersuisut udtale den 4. november til pressen, at underskrivelsen af Parisaftalen skete med et informeret parlament. Det er ikke korrekt
Af Vivian Motzfeldt, medlem af Inatsisartut
(Oversat) Naalakkersuisuts fremgangsmåde i sagen er samtidig under al kritik, særligt hvis regeringen har haft den opfattelse, at de blot med en fortroligt hastenotat til udvalgene – Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg samt Frednings- og Miljøudvalg – den 28. oktober, og som ikke kan gøres til genstand for en generel demokratisk samtale, kan indgås bindende aftale for Inatsisartut.
Sagen er ikke drøftet i Inatsisartut. Vi ved ikke hvilke begrundelser der ligger til grund og hvilke elementer af aftalen der ikke skal være bindende for Grønland. Sagen er alvorlig for det grønlandske folk. Hvis vi skal binde os til Parisaftalen og samtidig ikke er meget påpasselige og synes at opføre os for at se godt ud for andre, kan vi gøre ubodelig skade for vore økonomiske udviklingsmuligheder.
Uanset er vi stadig et land i udvikling, og vi har endnu ikke bygget videre i selvstyreordningen i en sådan grad, at vi har ubetinget frihed som et folk – langt fra. Vi lever stadig i statens baghave. Uden en tilstrækkelig grad af frihed, er det endog meget betænkeligt at binde sig til andre industrialiserede lande, og derved risikere, at vore erhvervsmæssige udviklingsmuligheder fordufter i den blå luft.
Netop det element anser vi som bekymrende i Siumut. Vi mener, at vore egne muligheder for udvikling uden snærende barrierer er meget vigtigere at forholde sig til.
Og denne opgave kan ikke løses ved, at regeringen afleverer fortrolige notater til udvalgene. Det er at stikke blår i øjnene på folk uden nogen retning af nogen art.