Siden i fredags florerer der “fake news” omkring aftalen om ejerskabspolitik for de selvstyreejede selskaber. En aftale som fire partier indgik et forlig om for nyligt. Som en del af Siumuts forhandlere skal jeg afvise påstanden om, at Siumut har underskrevet en aftale, hvor ejeren ikke kan blande sig i de selvstyreejede selskaber. Det forholder sig netop omvendt!
Af Inga Dóra G. Markussen, organisatorisk næstformand, Siumut
For hvis man har nærlæst aftalen, sĂĄ er der nu – endelig – kommet konkrete forventningskrav til de selvstyreejede selskaber. Aftalen erstatter de gamle “styringsmekanismer” som ejeren har haft indtil videre og de som leder de selvstyreejede selskaber vil nu være klar over hvilke forventninger vi som samfund, ejeren, har til selskaberne. Den opmærksomme læser vil se at aftalen gælder i fem ĂĄr, men bliver fulgt op pĂĄ en gang om ĂĄret og evalueret nĂĄr den bliver afsluttet.
Aftalens indhold betyder, at Naalakkersuisut nu kan møde op pĂĄ en generalforsamling hos aktieselskaberne og fremlægge deres forventninger og krav – med henvisning til hvad 90% af Inatsisartut har tilsluttet sig. Det er en ret vigtig pointe!
Hvad er op og ned
Påstanden om at Siumut går imod sine egne målsætninger ved indgåelsen af aftalen passer ikke, og det er værd at bemærke, at nogen har et ønske om at male det billede. Påstanden kommer som en reaktion på forhandlingerne mellem KNAPK og Royal Greenland der er gået helt i stå. Situationen er ikke god for hverken fiskerne, familierne eller selskabet. Det kan vi være helt enige om.
Men nogle ønsker at vende tilbage til ”gamle dage hvor man skred ind” og dikterede hvad der var op og ned. Denne indblanding medførte, at et af selskaberne stod med knap halv milliard i underskud i starten af 2009 og samfundet blev tvunget til at give et lån for, at et af landets vigtigste selskaber ikke gik konkurs. Efter den og flere andre lektier er det vigtigt at forstå, at der er sket en del siden da.
Naalakkersuisut blander sig ikke i den daglige drift i et aktieselskab; om hvad kiloprisen på stenbiderrogn skal være, eller lønniveauet, for den sags skyld. Det er arbejdsmarkedets parter, såsom KNAPK, RG og QAK, der kan forholde sig til det. Ansvaret for forhandlingerne kan man ikke bare smide til en regering. Hvis det er dét forhandlingspartnerne vil have, så må forhandlingspartnerne i det mindste fortælle sine medlemmer og ejere, at man ikke magter eller orker det ansvar.
Ejerskabspolitikken
Ledelsen og bestyrelsen har et ansvar og kan stilles til ansvar. Det vi politisk kan og skal gøre, er at forholde os til, om selskaberne lever op til de forventninger som vi har stillet til dem og de budskaber ejeren afleverer til den ĂĄrlige generalforsamling – til bestyrelsen af selskabet.
Nu har vi fået en ejerskabspolitik som fremhæver forventningerne til selskabernes indsatser for samfundssansvaret og bæredygtigheden. Det er ikke bare krav fra ejeren. Det er også et sæt internationale krav, især hvis selskabet skal låne penge til investeringer. I aftalen forudsættes det også, hovedsæde og ledelse ligger her til lands.
Så er der forventningen om øget åbenhed og transparens i de selskaber der enten er monopoler og/eller ejes af samfundet. At arbejdet for at indføre muligheden for aktindsigt om ikke konkurrencefølsomme oplysninger skal igangsættes. Der skal være større fokus og åbenhed omkring udbud af opgaver og brug af lokale ressourcer.
Det er også værd at bemærke, at vi for første gang i det offentlige system har et krav om, at viden om og erfaring i og om vores land betragtes som en væsentlig kompetence. Det manglede da bare! Herudover ser vi på kompetenceopbygningen hos bestyrelsesmedlemmerne som skal være mangfoldig. Det vil sige, at vi også skal kigge ud over Nuuk og Danmark. Det manglede da også bare.
Hvis man læser videre, vil man også se forventningerne til selskaberne omkring deres kerneopgave og skulle det vise sig at være fornuftigt, så slå nogle selskaber sammen, f.eks. offentlige boligselskaber eller havne- og shippingselskaber.
Det er nogle af de budskaber som jeg vil fremhæve som jeg ikke kan se strider mod hverken Siumuts målsætninger eller i det hele taget mod en udvikling, som vi ønsker at de selvstyreejede selskaber skal følge de næste fem år.
Forhåbentlig vil den nye ejerskabspolitik forebygge, at lignende situationer mellem et selvstyreejet selskab og aktørernes berettigede krav om en fair betaling for deres produkt, igen går i hårdknude. Men det betyder ikke, at en regering skal drifte et selskab.
Vi vil have et aktivt ejerskab med et armslængdeprincip. Hvis vi begynder at overtræde dét princip, bliver vi alle hurtigt “eksperter” og vil have tingene gjort anderledes end det som en professionel bestyrelse og ledelse bruger masser af tid på og får honorar for.
Som en af forhandlerne til aftalen, så skal jeg opfordre til, at man læser aftalen. Siumut er altid klar til en dialog, men ikke ud fra løse påstande. Lad os tale på baggrund af hvad vi ved, ikke på hvad vi tror.
God debat!