Hvad har Grønland tjent på mineraludvinding hidtil? Samarbejd med hinanden for at opnå det bedste resultat for vores land.
Af Peter Davidsen, medlem af kommunalbestyrelsen i Sermersooq
Oversat – Indledningsvist er et godt eksempel, at 60 % af rubinforekomsten ved Qeqertarsuatsiaat nu er fjernet. Hvordan er den kommet til gavn og hvad er dens værdi? Hvem holder opsyn med den rubin, som fjernes, og hvem holder opsyn med dens værdi? Grønlands Selvstyre? Fra kontoret? Hvor meget har Grønland fået ud af den? Hvad har Grønland tjent på Nalunaq? Hvad tjente vi ved Seqinnersuusaaq ved Atammik? Osv.
Nu bejler partierne over for råstofselskaberne og strides med hinanden for at råstofferne skal give gevinst? Hvor er beviset? Samarbejd med hinanden for et godt politisk resultat for vores land. Det der er vigtigst er, hvad Grønland og dets befolkning får ud af råstofudvindingerne (Siumut, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Atassut osv.) Hvis vi ”bare” fører valgkamp, hvad vil stridighederne så gavne?
Den største opgave burde være at vide, hvad malmens lødighed er, og med det som udgangspunkt, så der skal laves en lov om, at råstofselskaberne betaler en fast procentdel direkte til fonde.
Det skal ikke være sådan, at råstofselskaberne først gavner Grønland, når de har fået overskud. Hvis overskud er et krav, kommer de ikke til at få et overskud. Sagt på en anden måde, så skal råstoffet ikke fjernes, hvis det ikke kan betale sig for samfundet.
Jeg vil bede samtlige landspolitikere om at stramme op om råstofloven, så den kommer til gavn for Grønland. Vi gør ikke livsvilkårene bedre ved at være imødekommende over for råstofselskaberne.
Der er ingen grund til at vente, gør noget nu.