Indenrigsafdelingens konklusioner om daværende borgmester i Kommuneqarfik Sermersooqs ageren om gyldent håndtryk til en de facto bortvist kommunaldirektør udfordrer vores retssamfund, fordi afgørelser fra Indenrigsafdelingen nu øjensynligt baseres på gætværk og formodninger. I sin yderste konsekvens betyder Indenrigsafdelingens passivitet, at borgmestre ikke længere kan gøres ansvarlige for deres handlinger i deres embede.
Af Doris J. Jensen, politisk ordfører, Siumut
Den betændte sag om et gyldent håndtryk til langt over hvad der er rimeligt til en bortvist kommunaldirektør, fik daværende formand for Siumut-gruppen i kommunalbestyrelsen til at indgive en klage til Selvstyrets Indenrigsafdeling (tilsynet) over den nu afgåede borgmesters håndtering af sagen.
Indenrigsafdelingens konklusioner der kom frem i pressen den 7. februar 2024 efter anmodning om aktindsigt, giver ikke alene grundlag til dyb bekymring, men sætter også spørgsmålstegn ved retstilstanden, fordi konklusionen er skudt så meget forbi skiven.
Indenrigsafdelingen konkluderer, at afdelingen ikke kunne konstatere ”i hvilket omfang den daværende borgmester reelt var klar over indholdet af notatet af 3. juli 2021, eller hvilken rådgivning den daværende borgmester modtog i sagen, inden hun indgik fratrædelsesaftalen af 5. juli 2021”[1], hvorefter selvsamme afdeling lakonisk konstaterer, at kommunen har oplyst, at notatet af 3. juli 2021 ikke indgik i sagen om indgåelse af en fratrædelsesaftale.
Advokatnotatet vedrører alvorlige anklager mod en aftale, som den bortviste kommunaldirektør havde indgået med et konsulentfirma på vegne af kommunen, og hvor notatet åbenbart indeholder vurderinger om, at medarbejdere der havde medvirket til indgåelse af aftalen havde begået grov pligtforsømmelse som kunne medføre bortvisning.
Konsekvenser
Ikke alene konstaterer Indenrigsafdelingen at den daværende borgmester hverken kan tænke selv eller anede hvad vedkommende forpligtigede kommunen til. Det har åbenbart heller ikke faldet Indenrigsafdelingen ind at efterprøve, om den økonomiske forpligtigelse som den daværende borgmester pådrog kommunen er lovlig jf. loven om den kommunale styrelse, f.eks. om sagen har været forelagt til kommunalbestyrelsen til godkendelse inden udbetalingen af den unormale ”godtgørelse”, eller om der er tale om en udenoms-kommunal studehandel mellem de partier der udgjorde flertallet. Hvis det sidste er tilfældet, er der efter Siumuts opfattelse tale om korruption.
Siumut agter uanset at fortsætte med at følge sagen til dørs, fordi sagen illustrerer hvordan manglende politisk ledelse foreløbigt koster Sermersooqs borgere 1,25 milliarder kroner. Indenrigsafdelingens forsøg på at lukke sagen er ikke alene skudt helt forbi, men mangler også bare nogenlunde juridisk belæg.
[1] https://sermitsiaq.ag/klagesag-gyldent-haandtryk-kommunaldirektoer-henlaegges