I går mandag den 23. maj 2022 blev Peter Nathanielsen fra Sermiligaaq hædret for 25 års uafbrudt arbejde som folkevalgt.
Peter stillede op til valg første gang den 8. april 1997. Det var til Bygdebestyrelsen hvor Peter blev valgt ind. Efterfølgende har han stillet op til valg til de skiftende Bygdebestyrelser, og sidst den 6. april 2021.
Under den hyggelig sammenkomst i Siumuts mødelokale i Inatsisartutbygningen overrakte organisatorisk næst forkvinde, Inga Dora G. Markussen bevis til Peter Nathanielsen. Peter, der for tiden er i Nuuk i forbindelse med et seminar for bygdebestyrelserne i Kommuneqarfik Sermersooq, modtog et bevis som æresmedlem.
Formand Erik Jensen og næst forkvinde Inga Dóra G. Markussen sagde begge i deres taler til Peter Nathanielsen, at Siumut har meget at takke ham for. Ikke mindst for Peters utrættelige arbejde for befolkningen i Sermiligaaq og for vores demokrati.
Peter sagde i sit svar blandt andet, at han endnu har god vilje til at fortsætte, og derfor regner med at fortsætte i mange år endnu.