Rigsfællesskabet eksisterer ikke

I dag har vi rigsf√¶llesskabsdebat i folketinget – men rigsf√¶llesskabet eksisterer slet ikke. Man f√•r det til at lyde som at vi har et f√łderalt samarbejde mellem 3 ligev√¶rdige stater, hvilket jo ikke er tilf√¶ldet.

Af Aki-Matilda H√łegh-Dam, medlem af Folketinget

Som at vi har indgået i et multilateral samarbejde igennem tiden, der har sikret mutual-benefit aftaler. Nej den konstruktion findes ikke.

I stedet lever vi i et levn af en dansk kolonihistorisk Kongerige. En historie, som hovedsageligt er skrevet af Danmark, for Danmark. Som en gerningsmand der grundigt dokumenterer, hvorfor det nu lige var, at alle overgreb der blev begået, var af helt særlige årsager Рi bedste mening.

Modbydelige handlinger pakket ind i pyntede ord og selvretf√¶rdighed. Men uanset hvordan man pakker det ind, er konsekvenserne for den gr√łnlandske befolkning stadig den samme.

Igennem disse √•r har I m√•ske allerede regnet den ud, men derfor kan jeg godt sige det h√łjt alligevel. Jeg er ikke her for at rose det s√•kaldte Rigsf√¶llesskabs historie. Det er I nemlig rigtig dygtige til selv. Nej, jeg er her, for at dele kalaallits, Inuits historie. En version der ikke altid gl√¶der det danske folk, som pludselig f√•r frataget sig rollen som en arktisk helt. Et perspektiv med gr√łnlandske briller, der gang p√• gang er blevet overh√łrt og tysset ned. Derfor er det s√• vigtigt, at vi endelig anerkender v√¶rdien af den gr√łnlandske fort√¶lling.

I √•revis har Danmark holdt fast i fort√¶llingen om Danmark som den ‚Äúgode kolonisator‚ÄĚ, men efter at utallige modige inuit, kalaallit har st√•et frem og ytret sig, er flere modige journalister fra b√•de Gr√łnland og Danmark begyndt at grave ned i sandheden om vores f√¶lles historie.

Tilbage i 1950‚Äôerne og frem indf√łrte Danmark en politik som skulle integrere Gr√łnland som en ligev√¶rdig del af det danske kongerige. Beslutningen var at kongeriget skulle best√• af √©t land, √©t sprog, og √©t folk. For at f√• det til at lykkes, var det vigtigt at gr√łnl√¶ndere kendte deres plads, og at man kun ville blive bel√łnnet i systemet, hvis man var dansk, eller blev dansk nok.

Det resulterede i det ene hæslige politiske tiltag efter det andet.

Lad mig komme med nogle eksempler:

1. Bortf√łrsler af gr√łnlandske b√łrn, som blev taget v√¶k fra deres familier, for at g√łre dem danske. Andre b√łrn hvis for√¶ldre ikke gav samtykke forsvandt bare. Og som I selv ved, blev en del gr√łnlandske b√łrn, en del af et eksperimentet.

2. F√łdestedskriteriet blev indf√łrt, hvilket var en racistisk og undertrykkende lov, som bet√łd at gr√łnl√¶ndere skulle have mindre i l√łn end danskere i Gr√łnland.

3. Juridisk faderl√łse b√łrn blev f√łdt ind i et dansk kongerige. Et kongerige som havde besluttet sig for at beskytte de danske h√•ndv√¶rkere, der kom til Gr√łnland og fik b√łrn. B√łrn som f√¶drene ikke skulle have noget som helst medmenneskeligt ansvar for. Man blev jo n√łdt til at tage hensyn til h√•ndv√¶rkernes √¶gteskaber derhjemme i Danmark.

4. Tvangsnedlukninger af aktive og velfungerende byer, så familier og venner blev splittet i alle retninger.

5. Spiralskandalen, hvor Danmark besluttede sig for at tvinge piger helt ned til 13 √•rs alderen til at f√• primitivt udviklede spiraler, blot for at spare penge, ved at formindske den stigende f√łdselsrate i Gr√łnland. Dette endte med sterilisering for mange.

Jeg kunne blive ved med at holde spejlet op foran jer.

B√łrnebortf√łrsler‚Ķ i bedste mening.
√ėkonomisk racediskrimination‚Ķ i bedste mening.
Folkemord‚Ķ i bedste mening. 

Uanset hvordan man nu end har vendt og drejet p√• den pyntet historiebog, s√• er alle disse traumer, alle disse konsekvenser, ikke noget der bare ligger hos et par f√• mennesker ‚Äď det ligger som en tung dyne iblandt befolkningen.

Alligevel er det robuste inuit, kalaallit et af de st√¶rkeste folkef√¶rd i historien. Vi, fra Gr√łnland er endda st√¶rke nok til at tilgive og komme videre. Det har vi udtrykt gang p√• gang. Men for at bearbejde de m√łrke kapitler i vores historie, er det ogs√• vigtigt at vi fra begge sider anerkender, hvad der virkeligt er sket.

Uden pynt og omsv√łb.

I 2013 √łnskede Gr√łnland en forsoningskommission mellem Gr√łnland og Danmark, som skulle afd√¶kke og hj√¶lpe folk med at komme videre. Alligevel meddelte den dav√¶rende statsminister at Danmark ikke ville deltage. Gr√łnland m√•tte st√• alene med en forsoning – men det giver sig selv, at to parter ikke kan forsones, n√•r den ene n√¶gter at deltage.

Man f√•r n√¶sten lyst til at sp√łrge sig selv om, hvad det var, Danmark var s√• bange for?

Derfor var det mig en stor √¶re at v√¶re vidne til, da den socialdemokratiske statsminister, under den f√łrste √•bningstale for √•ret 2019, gav mig et kram, efter mit √łnske om en officiel undskyldning.

Og efterf√łlgende sagde fra talerstolen at hun vil give den undskyldning. Hun tog, fra dansk side, det f√łrste rigtige skridt mod forsoning.

Alt er ikke kun m√łrkt og dystert. Tiderne udvikler sig, men det er vores eget ansvar idag, at holde gang i denne udvikling. Der massere af arbejde at tage fat i, fordi der er stadig lang vej hen imod et reelt sandheds og forsonings-arbejde.

Vi skal ikke længere pynte på historien til uigenkendelighed. Vi skal derimod lære af historien. Vi skal forstå, hvad vi kunne havde gjort bedre. Og vi skal udvikle os.

Med henblik p√• at forhindre at historien uhensigtsm√¶ssigt gentager sig, vil jeg g√łre opm√¶rksom p√•, at gr√łnlandske b√łrn i Danmark, bliver tvangsfjernet syv gange oftere, end i danske familier.

Disse b√łrn risikerer at miste vores sprog, vores kultur, vores identitet. Endnu engang st√•r vi gr√łnl√¶ndere og mister vores b√łrn i dagens Danmark.

S√• vil nogen m√•ske p√•st√•, at det bare drejer sig om gr√łnlandske for√¶ldre, der ikke kan varetage ansvaret for deres egne b√łrn. Og jeg vil gerne anerkende, at der kan forekomme tilf√¶lde, hvor anbringelser er p√• sin plads. Men det er v√¶rd at bide m√¶rke i, at de typer af test, der bliver brugt til at vurderer for√¶ldrenes kompetencer, hverken tager h√łjde for de sproglige eller kulturelle forskelle mellem Danmark og Gr√łnland.

Hvilket også kom frem i denne uges DR P1 morgen udsendelser.

Jeg har personligt snakket med en hel del af de gr√łnlandske b√łrn, som er blevet anbragt udenfor hjemmet. Desv√¶rre, er det et kendetegn iblandt dem alle, at de oplever racisme, og at de oplever tab af sprog og kultur.

Her er det vores opgave at sikre os to ting.

1. At retssikkerheden for for√¶ldrene er i orden, f√łr man v√¶lger at anbringe barnet.

2. At barnet ikke bliver udsat for racisme, eller mister deres ophav på grund af anbringelse.

Vi skal ganske enkelt skabe en bedre fremtid til de kommende generationer. Hvis det skal v√¶re op til mig, skal vi kunne skrive en helt anden historie i fagb√łgerne fra i dag af. Vi skal kunne skrive at fra det √•r statsministeren undskyldte for de s√•kaldte eksperimentb√łrn, startede de f√łrste sm√• skridt hen imod forsoningen mellem landene, der skal vi ogs√• kunne sige at man begyndte at skrive historien med Gr√łnland, og ikke kun om Gr√łnland.

At man via selverkendelse, ærlighed, velvilje og fælles ansvar, endte det med at blive et stærkt og smukt, ligeværdigt samarbejde.

Det var et stort arbejde, men i reel f√¶llesskab kunne det sagtens lade sig g√łre.